Peter Callesen

6. Oct 2010


Af Tom Jørgensen, redaktør på Kunstavisen

Rent teknisk er han uovertruffen. Peter Callesens papirklip synes næsten at snyde tyngdeloven, når edderkopper, kolibrier, skibe, miniaturemennesker og babelstårne hæver sig op fra det jomfrueligt hvide A4-ark.
Hvis det bare havde været et spørgsmål om håndværksmæssig kunnen, havde Peter Callesens navn allerede været at finde i alle bøger om samtidskunst. Han er imidlertid mere end en ekvilibristisk kunstner. Meget mere.
Peter Callesen er et menneske, der stiller alvorlige eksistentielle spørgsmål til livet, også, som senest, når det drejer sig om de religiøse temaer, som ellers er fraværende på en god del af dagens kunstscene.
Hans værker spiller ofte på forholdet mellem drøm og virkelighed, konkretiseret i 1) det flade hvide papir, 2) det afklippede tomrum og endelig 3) figuren, der rejser sig fra papiret. Resultatet er værker, der prenter sig ind, ikke kun på nethinden, men i sindet. Hvad er fantasi og hvad er virkelighed? Hvem er offer og hvem er bøddel? Hvad vil det sige at se, erkende og finde sin vej og sin tro?
Alt dette er nogle af de temaer og de spørgsmål, som Peter Callesen stiller os i sine fingerfærdige, skrøbelige, vedkommende og helt igennem magiske værker. Han om nogen viser, hvordan samtidskunst kan være dybt, dybt relevant for os, fordi han har det ”mere”, det visuelle overskud og den tematiske prægnans, som for mig definerer en god kunstner.