Bogen er en omfattende dokumentation af værker fra perioden 2003-2023, og der er tekster af: Berry Schwabsky, Henrik Oxvig, Josephine Nielsen-Bergqvist, Kristian Ditlev Jensen, Maja Lee Langvad og Merete Pryds Helle.
Peter Callesen (1967) har nu i et par årtier skabt liv ud af det ’kedelige’ almindelige hvide papir, vi f.eks. bruger i en printer, og han gør det ved at klippe, skære, bukke vende og dreje til der vokser et motiv frem, som kun tolkningen gennem papiret bliver til noget ganske særligt. Han arbejder fra det lille enkle format til det omfattende installationsagtige skulpturelle, der kan fylde et helt rum. Papiret kom til ham af en omvej med at bygge et slot af pap, da han gik på Goldsmiths College i London i 1999. Det eventyrlige og det skrøbelige i materialet tiltalte ham på en måde, hvor det tabte fra barndommen og videre gennem livet går som en særlig linje. Det var i 2003, han blev papirets kommende mester i Helsinki gennem en performanceinstallation, der skulle omsættes i et katalog.
I bogen han bliver han udfordret af Natalia Gutman til, hvad der er så afgørende ved papiret. Han svarer, ”først og fremmest synes jeg det er et meget smukt og harmonisk format. Man kan blive ved med at folde det, og det bliver ved med at have de samme proportioner… en slag matematisk skønhed og så hverdagsagtigt og egentligt værdiløst”. Der finder han en eksistentiel frihed, fordi det er befriet for det postulerende og storladne, som f.eks. bronze og sten kan være. En frihed, hvor han med billedmageriet tryller det flade og undselige hvide papir om til tredimensionelle figurer, der træder ud af fladen som et par vinger eller omformes til et skelet, der ligger ved siden af noget, der kan minde om en kyst. De enkle motiver som ’Holding on to Myself’ (2006), hvor en hvid flade nederst har en lille udskæring af en person, som krampagtigt forsøger at holde fast i en anden person, der er faldet ud af papirets ramme, er så intens, at det trækker i en for at hjælpe. Den slags ud over kanten-motiver optræder jævnligt hos Callesen.
Det modsatte kunne være værket ’White Diary’, der er et stort hoved opdelt i et stort sirligt udskåret nervesystem og små indslag som en robåd. Det er så kompliceret og fint, at man frygter for at komme til at ånde på det. Eller værket ’Ocean of Papers and Thoughts’, som er en stor bånd bygget af papir og alle mulige tegninger og tekst, der henviser til et tankemylder. Mange motiver går igen i forandrede udgaver: båden, skjorter, skelettet, stigen, kirken, hovedet, fugle, vinger og blomster, etc. Som forfatteren Merete Pryds Helle skriver: ”Bjerget er papir, vandet er papir, mennesket er papir, papiret ser ud til at være mere menneske, end mennesket er menneske.” Med det får hun sagt, at der sker en slags ophævelse af det materielle, når ”den nådesløse hånd klipper os ud af vores papirvirkelighed”. Som værket ’Ark’ fra 2023, en flåde på 2,5 m og bygget af 3000 A4-ark-print fra FNs klimarapport, hvor kunsthistorien fornemmer Géricaults Medusas Flåde (1819), også værket Bølgen, hvor man uvilkårligt kommer til at tænke på japanske Hokusais ’Den store Bølge ud for Kanagawa’ (ca. 1830). Som det er antydet, bruger han ofte det faste format for så at bryde det (noget falder ud) eller som ’Time i Running’ (2023) forlænge vandfaldet fra den smeltende gletscher, så det sirligt udskåret løber ned til billedets rammer, så kan man fortælle noget om klimaproblemet. En kæmpe bog, der giver et fantastisk indblik i Peter Callesens imponerende værk fra det helt enkle til det vildt komplicerede, men altid stramt og præcis komponeret. Bogen om en mester.
336 sider
omfattende illustreret
Tarm Bogtryk
ISBN 978-87-974660-0-1
