Per Kjærsgaard Jensen (1959), billedkunstner, har sammensat en bog, der beskriver 25 års kunstnerisk og pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede i kunstskolen Bifrost i Randers. Han udtrykker det selv således: “Mit primære mål med bogen har været at gøre opmærksom på de fantastiske værker mennesker med handicap, ved deres vedholdenhed og individualitet er i stand til at frembringe.” Det skal tilføjes at Per Kjærsgaard Jensen har været på skolen siden 1995, og at han var en af initiativtagerne til oprettelsen af GAIA museet for Outsider kunst også i Randers.
Respekt for individet
Bogens kapitler gennemgår forskellige sider og stadier i arbejdet med at udvikle det kreative potentiale, kursisterne besidder. De første afsnit handler om pædagogik og lærerrolle, og det slås fast fra starten, at de værdier, der tages udgangspunkt i, er: Respekt for eleven som et unikt individ, at undervisningen skal være professionel, og at de værker, der produceres, er kunstneriske udsagn. Selve undervisningen er individuel, og der sørges for en bred indføring i forskellige materialer og teknikker for at afdække elevernes stærke og svage sider. Undervisningen indeholder kunsthistoriske elementer efter elevernes interesse og behov. Og “I respekt for elevens eget udtryk afholder vi os fra at arbejde på levernes billeder eller at give specifikke løsningsmuligheder”.
Derefter gennemgås det, hvordan undervisningen organiseres herunder ekskursioner til gallerier og museer, hvordan individuelle projekter foregår, om åbne tilbud, hjælpemidler og hvordan man arbejder med udstillinger. Til sidst for man en liste over elever i perioden 1995-2020 og deres lærere. Hele vejen gennem bogen er der eksempler på kunstværker fra navngivne elever.
Alle bærer på det kreative
Bogen kan selvfølgelig bruges som inspiration og opslag for andre steder, hvor man arbejder med udviklingshæmmede og deres kreative potentiale. Men den sætter også indirekte fokus på en diskussion om, hvad kunst er, og hvordan og hvem, der skaber kunstneriske produkter. Som den aktuelle udstilling på Moesgaard om neandertalere også kredser om, så tillægges det at være menneske, at man kan udøve kreative handlinger (hulemalerier). Denne egenskab er ikke kun bundet til det intellektuelle (viden, uddannelse etc.), men ses som noget, som mere eller mindre latent er en del af den hjerneudvikling, der er foregået.
Steder som Bifrost og GAIA (Randers) & KARAVANE (Århus) og tilsvarende Ovartaci i Århus med psykisk handicappede og faktisk også arbejdet med børnetegninger er noget, en del af ekspressionismen og CoBra lagde vægt på.
Det peger alt sammen på, at vi fødes med nogle muligheder som nogle af os har eller bliver hjulpet til at udvikle. I dette tilfælde altså udviklingshæmmede. Hvis man gennem årene har set udstillinger fra de berørte steder eller bladrer i bogen, får man en fin fornemmelse af de kreative og kunstneriske resultater, der kan opnås. Kvaliteten er selvfølgelig forskellig fra person til person, men den sprudlende fantasi og glæde ved stærke farver er noget, der går igen. Ind i mellem kan man godt falde i staver over værker, for der er resultater, som ikke kan skelnes afgørende fra ¹rigtige¹ kunstneres værker.
Bogen og det arbejde, der foregår i Randers, Århus og andre steder, er et bevis på, at der også er skaberkraft tilstede hos handicappede, som man engang lod spærre inde (Åndssvageforsorgen). Det, at det får mulighed for at komme til udtryk, skaber samtidigt glæde og menneskelig tilfredshed hos den gruppe borgere, der ikke har de samme evner og muligheder som os andre.
98 sider illustreret
Forlaget 94 2020
ISBN 978-87-94031-01-1