Paul Cederdorffs 80 års jubilæumsudstilling

Af Ove Torp - 13. Feb 2018

Galleri Vest arranger udstillingen ”I anledning af” der er kunstneren Paul M Cederdorff 80 års fødselsdagsudstilling. Med på udstillingen har man også inviteret fotograf Tommy Bay, maleren og grafikeren Ole Daniels og billedhuggeren og maleren Rolf Jacobsen.

Paul Cederdorff, som har en lang og vidt forgrenet fortid, hovedsagelig i det midt vestjydske kunst og kulturliv, det er for langt at komme ind på hans mange forehavender her i artiklen, udstiller skulpturer, grafik og malerier.

Tommy Bay har valgt at se verden igennem sin fotolinse. En forunderlig verden med foto af Odinteatrets eventyrlige verden med figurer og andre fantastiske scener af skuespillere, musikere og billedkunstnere er Tommy Bays bud på det seværdige. Mange af disse fotos kan man se på udstillingen.

Ole Daniels, Borbjerg, har valgt at vise sine landskabsmalerier fra både Danmak, Tyskland og Færøerne. Han forstår at give et landskabsmaleri en stærk farveglød, så stærk at man ligefrem kan lugte og føle landskabet. Hans farvekridts tegninger og croquis er ligeledes både følsomme og meget stærke i sit udtryk.

Rolf Jacobsen, der er vendt hjem til Danmark efter et længere studie og arbejdsophold i Italien og U.S.A., viser sine skulpturer og malerier. Rolf Jacobsen har fundet samspillet mellem maleri og skulptur, det har en tendens til at styrke og klarlægge begge kunstarters udtryk, her ses de i et nyt og anderledes samspil af farver og former der rækker langt ud over den vanlige opfattelse.

Paul M Cederdorff. I sjælden grad har man med en kunstner at gøre, der igennem sin mange årige produktion er vandret ud og ind af tiden , grebet efter tidligere perioder kunst, ladet sig inspirerer, kasseret, smidt ud, set muligheder og brugt løs i det hele i et om siggribende kreativt kaos. Man tror, at nu har man fundet tråden – men nej! Straks er vi rundt om et nyt hjørne og Paul C
ederdorff har endnu en gang spundet sin egen personlige fortolkning af de forlæg han har haft til disposition. Det er ganske enkelt spændende at se bredden og dybden fra en og samme hånd. Og han er ganske tilbagelænet, når han ser på materialer og tekniker. Udstillingen er et indblik hvad sket i de forgangne år.

Udstillingen ”I anledning af” med de fire kunstnere der har det tilfælles at det er venner og i nogle tilfælde elever af Cederdorffs mange års arbejde i og med kunst i det midt vestjydske.

Galleri Vest
Hajslundvej 1, Mejrup, 7500 Holstebro
29. marts – 2. april samt
7. – 8. april kl. 11.00 -15.00