Af Ida Aakerlund - 27. Sep 2025

SMKs nye skud på stammen af særudstillinger er ”Surrealisme På Papir”. Med over 100 papirværker er det som besøgende overvældende og som at træde ind i en forunderlig fantasi. Dette synes ydermere at understøttes i opbygningen, som består af en indgang i rosa farver som i en kropslig drøm og med dæmpet belysning, helt som i en teaterkulisse. Som et levende teaterstykke med punktnedslag med små temaer.

Hovedfokus i form af papiret fremvises i et utal af variationer, og overlappende udtryk i form af især collager for også at fremvise en enkel film og skulptur og med et utal af surrealismens kunstnere. Ifølge museet selv består udstillingen i et plot imellem det tegnede medie og alt, hvad dette medie afføder.

Tegningens kraft og surrealismens start

Papiret er for surrealisterne en indgang og kanal til det spontane og dermed til det ucensurerede og ukontrollerede. Automattegningen og automatskriften er de store inspirationskilder.

Med det surrealistiske manifest i 1924 defineres surrealismens tankesæt efter en brutal og absurd krig. I kølvandet herpå opstår ”Kontoret for surrealistisk Forskning”, der går ud på at indsamle erfaringer og mærkværdige hændelser alt under en hverdagslig surrealisme. Kontoret optegner alle mulige snørklede indfaldsvinkler og skaber banebrydende veje på tværs. Bevægelsen vil revolutionere samfundet med kunsten og vil bryde med den absolutte rationalisme, der taler til kendsgerninger og ikke relaterer sig til erfaringer. I stedet dyrkes førnævnte automatisme og det eksperimenterende.

De mange kunstnere har alle det tilfælles at gøre op med konventioner, der tynger og dræner. I stedet undersøger de den dengang mere primitive kultur, myter, udgravninger og arkæologi. De er optagede af tarotkort og tilfældighedens spil og det forunderlige.

Labyrintiske gange af begær

Maleriet er utilstrækkeligt ifølge bevægelsen. De opsøger helst andre materialer. Hvis de laver et maleri, bliver det ofte en form for antimaleri med grove taktile flader. Miro kalder det stød i maleriet. Det vilde får en essentiel plads og et talerør.

På samme vis er myter kilder til noget dyrisk som med minotaueren, der ofte skildres og her især af Picasso.

Max Ernst laver et essay ”Hinsides maleriet”. Miro har udtalt: ”Jeg vil myrde maleriet”. Ligeledes eksperimenterer kunstnerne med metoder og opfinder nye teknikker, hvor genstande former værkets udtryk fremfor kunstnerens hånd. Øjebliksobjekter af aftryk skabes mellem tilfældige møder af genstande såsom fra gaden.

Det maskinelle og her især tekniske tegninger bruges til at komme ind under huden på maskinel automatik. Som med det arkæologiske er de værktøjer for arkitekter og ingeniører for at kunne komme bagom og rundt om. For surrealisterne bliver disse tekniske optegnelser et billede på det ubevidste, der opererer uden kontrol og menneskets indblanding. Ligeledes dyrker de den anatomiske krop som en åben form gerne i opløsning. Surrealismen tør gå ind i mørket og i natten og hermed også angsten og det ukendte ofte i drømmenes lag. At frigøre sig selv og indgå i en dybere symbiose med drifter som en arkæolog, der graver sig ned i de dybere jordlag. Surrealismen ønsker således at opsøge labyrintiske gange af begær, erotik, krop, biologi, energi, udladning, skabelse, kaos, vold, tabuer, myter og drømme som en drivkraft, der har en både fornyende og nedbrydende energi. Menneskelivet består af det hele og af evige forvandlinger. I sprækker opstår livets fremkomster. Ligeledes søger surrealismen ind i abstrakte landskaber og søger ofte månen i mere sjælelige universer.

Fællesskabet som tema

Under 2 Verdenskrig flygter mange kunstnere til Marseille med henblik på at afvente tiden og for de flestes vedkommende for at emigrere. Her udvikler kunstnerne forskellige metoder til kollektiv tegning, der bliver et vigtigt redskab i deres kunstnervirke og som et bærende kreativt princip. Derudover bliver det til en aktiv måde i at bevare et fællesskab i en uvis urolig tid med begrænsede ressourcer og ængstelse. Kunstnerne skaber lege sammen. En går ud på hurtigt at få fremvist en tegning, hvorefter selskabet skal lave en lille tegning ud fra, hvad folk tror, at de har set. En anden leg stammer fra antikken. En person skal berette om noget, personen ser – eksempelvis en afrikansk maske. Ud fra dette skal de andre tegne, hvad de forestiller sig. En anden leg er at mime den andens streger. I de mange seancer udveksles der på livet løs.

Ved større internationale gruppeudstillinger kreeres og bevæges der i et kalejdoskopisk roterende format. Kroppen interagerer i form af digte, dans og teater. Rum forflyttes og vendes op og ned for at opleves på ny. Dufte bliver nærværende og trænger sig på. Tro mod bevægelsens ånd skabes de mest fantastiske udstillinger med vilde installationer fra loft til gulv samt med diverse foldevægge. Rummets tilstedeværelse er bærende.

Så kom på besøg på SMK og mærk selv denne summende puls og energiudladning for måske at ende med at slå dig ned om et rundt bord for at kreere din egen drømmecollage.

Statens Museum for Kunst
Sølvgade 48-50
Frem til 11. januar 2026

Artikel fra: Nr. 08 / 2025 – September / Oktober