Af Erik Meistrup
meistrup.erik@gmail.com
Denne udstilling er et samprojekt med BRANDTS i Odense, hvor man præsenterer en række yngre marokkanske kunstnere, der arbejder indenfor en moderne måde. Der er således ikke tale om mere traditionelt arabisk kunsthåndværkstradition med kalligrafi/religion og håndværksting. Det er blevet et spændende indblik i en kunstverden, vi ikke ser så meget til og ofte har lidt svært ved at sætte os ind i.
Købmandsdrømme
18 kunstnere fra Marokko med 50 værker fordelt på Odense og Viborg. Noget går igen begge steder, noget er lidt forskelligt og noget mangler. Det er en udfordring bare det at forholde sig til ukendte kunstnere og til tableauer eller kulturelle koder, der er meget forskellige – selvom der også er noget, man genkeder, men måske i en lidt anden form. Marokko er et kongedømme med små 35 mio. indbyggere, arabere og berbere (de oprindelige). Et land styret som et oplyst enevælde (balance mellem modernitet og traditionelt, mellem almen religion og fanatisme), med en strøm af unge, der søger mod Europa og en enorm arbejdsløshed, men også smukt og farverigt. Titlen viser noget om, at kunstnerne er bevidste om at være en del af en international købmandsverden, hvor kunst og kultur kan handles og omsættes, og det vil de gerne være en del af.
Sammenstød mellem tradition og fremskridt
Udstillingen viser fotografi, video, skulptur, installation, så det hele er med. Man kan skildre sammenstødet mellem forandring og tradition på mange måder. En kunstner som Hicham Benohoud gør det i sine fotografiske tableauer, hvor et æsel optræder i umulige sammenhænge som inde i en stue i et net eller mellem et murstedstedværk a la Per Kirkeby. Æslet er overalt i samfundet og i sproget som udtryk for stædighed. Værkerne er gode og underfundige. En anden kunstner Randa Maroufi har det samme tema, men i helt anden kontekst. Her ser vi unge kvinder i moderne tøj blive chikaneret af grupper af unge mænd (der ikke har andet at lave – arbejdsløshed). Et sammenstød mellem det kvindelige og det maskuline, mellem skønhed og udyret, mellem fremskridtet og mangel på dannelse som tilbageskridtets unge mænd. Hun har efterfølgende forladt Marokko og taget til Paris og oplevet, at denne kønskonflikt flytter med i nye gevandter.
Moderne Duchamp
Videokunstneren Leila Alaouis blev fornylig offer i en terroristaktion og skudt, men hedes værk ”Crossing” fortæller underspillet, men gribende i sort og hvidt om de unges opbrud og flugt mod Europa og hvilke omkostninger og smerte, det bl.a. medfører. Andre kunstnere tager fat på misbrug og homoseksualitet, mens en mand som Eric van Hove går en helt anden vej i afsøgningen af forholdet til det moderne. Han genskaber dele af bilers motordele og udstyr, men på en måde og i materialer, der skaber en ny slags skulpturer, der er spændende og humoristiske og tankevækkende og i tråd med en moderne udgave af Duchamp.
En unik skulptør
Zainab Andalibe har i den ene ende nogle mindre svævende skulpturer, der er utroligt poetiske, og i den anden nogle mærkelige halvabstrakte skulpturer i metal lavet af ødelagte hverdagsting som et bordben eller noget fra en stol – de er rigtigt gode. Han burde kunne slå igennem også her. Flot initiativ, der er en del af kampagnen Images, der i en årrække har haft fokus på Afrika. Fornylig så vi de utrolige ghanesiske kister på Moesgaard fra en tidligere omgang. Bliv endelig ved med at udfordre vores syn på det ’mørke kontinent’ især her i det tidligere ’mørke Jylland’ (som man i hovedstaden omtalte de indre Jylland i midten af 1800-tallet). Vi har brug for lyset til at se verden som den er.
Riddergade 8, Viborg
Frem til 16. maj
