Mellemkrigstidens Tyskland var præget af politisk usikkerhed. Landet var sluppet ud af 1. verdenskrig med udbredte traumer og et krav om en ubærlig krigsskadeserstatning, der i mange år forarmede befolkningen. Billedkunstnerne beskrev storbyernes dekadente natteliv eller bearbejdede traumerne ved at gengive skyttegravslivets pigtrådssmerter og frygt for sennepsgas. Efterhånden som nazismen bredte sig i 30’erne og folk, der ikke passede ind i ideologiens rammer, oplevede forfølgelse, blev billedkunsten mere indadvendt og symbolsk. Sådan forholdt det sig også i Hamborg, hvor enhver kunstner, der ikke malede naturtro gengivelser eller propagandakunst, risikerede at få sine værker konfiskeret og brændt.

Hamborgmalerier fra mellemkrigstiden
I 1980’erne begyndte professor i kunsthistorie Maike Bruhns at samle på værker fra mellemkrigsperioden. Meget af det, der blev produceret dengang, findes ikke længere, andet blev gemt væk og sjældent opbevaret under optimale forhold. Eftersom det var svært at skaffe sig materialer til produktion af værkerne, måtte mange kunstnere nøjes med at udføre deres metier ud fra de forhåndenværendes søms princip. Dette – og den konstante usikkerhed – gik nogle billedkunstnere så meget på, at de opgav deres virke. Ikke så få begik selvmord, mens andre blev deporteret til KZ-lejre, fordi de i kraft af deres ”entartete” kunst blev anset for at udøve samfundsskadelig virksomhed. Nogle af de kunstværker, som trods alt var blevet lavet i mellemkrigsårenes Hamborg, opkøbte Bruhns. En del af hendes samling udgør den interessante, men alt andet end opmuntrende udstilling på Esbjerg Kunstmuseum.

Kunstner i bur
Friedrich Ahlers-Hestermann blev afskediget fra Kölner Werkkunstschule, fordi man anså hans indstilling til kunsten for at være samfundsskadelig. I 1933 beskrev han sin deraf følgende mentale tilstand i værket ”Einsamkiet” (”Ensomhed”). Her ses kunstneren i sin stue, men han kan ikke bevæge sig frit, for han er buret inde i noget, der ligner et glasbur. Ved siden af daler visne blade mod jorden. Stemningen af afslutning understøttes af det brev, der ligger på det lille stuebord. Måske er det et afskedsbrev, der skal læses, når han har åbnet det vindue, han står og stirrer ud af, og har taget springet ud i døden.
”Opbrud” rummer mange eksempler på den påvirkning det har på mennesker, når man fratages friheden til at udtrykke sig. Det er en stærk og vigtig udstilling.
Esbjerg Kunstmuseum
Havnegade 20, Esbjerg
Frem til 1. september
