Om udkants Danmark

20. Feb 2014

Af Inger de Stricker
de_stricker@hotmail.com

Udkants Danmark er et ord, som kan afskrække enhver. Det har en dårlig klang. Det hedder udstillingen da heller ikke. Den er benævnt det mere lyriske” Uden for myldretid”, men handler om, hvordan der kan skabes interesse og opmærksomhed om Danmarks yderområder. Udfor-dringen er at ændre synet på yderområderne, fjerne fordomme og skabe nye, mere positive forestillinger.

RealDania, der har fostret ideen, udnævnte Henrik Saxgren som projektleder, og han har som hjælpere inviteret Christina Capetillo, Carsten Ingemann og Torben Eskerod til at deltage i opgaven med at sætte kamerafokus på forskellige egne af Danmark og de potentialer, der rummes her.
Der er sat fokus på Lolland Falster, Bornholm, Nordjylland og Læsø og det vestjyske vadehavsområde og det er disse steders kunstmuseer, der viser udstillingen, altså også udkantsmuseerne.
Mange kunstnere, der har været på disse egne i de senere år, har vist interesse for forfaldets æstetik og konsekvenserne af tomme, forladte huse. Det er ikke denne udstillings ærinde og tak for det.
Den viser i meget højere grad skønheden, frugtbarheden og særegenheder på de besøgte steder.

Fuglsangs Kunstmuseums store sal, beregnet til særudstillinger giver fine muligheder for ophængning af disse store fotos.
Da jeg ankom, var anbringelsen af billederne netop tilendebragt og ophængningen stod tilbage inden ferniseringen. Fotograferne havde travlt. Der var en lettere hektisk stemning, fordi der var mange pressefolk var inviterede til at snakke med de fire.
Henrik Saxgrens var lettere euforisk over at se sine billeder på frugtbarhed med æbler i vildtvoksende udbrud meget flot planlagt på den ene endevæg og mente, at det var den bedste ophængning, han endnu havde set.

Naturens mørke
På den modsatte væg skulle Carsten Ingemanns sorte/grå billeder hænge- naturbilleder, der viser naturens ofte manglende lys. Her er slukket for det evindeligt bylys og naturens mørke er indfanget. Stående på gulvet ved den store langvæg kunne man nyde Christina Capetillos islandskaber fra vadehavet.
Det eneste, der var helt færdig placeret, var Torben Eskerod portrætter og skovlandskaber fra Møn, Lolland Falster, anbragt ovenpå montrer midt på gulvet. Han fortalte, at han forestillede sig, at man skulle gå rundt mellem montrerne og opleve dem lige så tilfældigt, som han var kommet frem til sine motiver, både af mennesker og steder for at danne sig et kalejdoskopisk indtryk af det sete. Der er dog intet tilfældigt i de udvalgte motiver og færdige billeder. De virker meget gennemarbejdede og fantastisk smukke. Især hans skovlandskaber er helt stoflige og sansede i deres udtryk.

Smuk udstilling
Der er mange nye vinkler på de fire fotografers indfangede landsskaber og bybilleder, men de sidstnævnte af Eskerod griber mig mest, fordi jeg kender nogle af personerne og kan genkende skønheden i landskaberne fra mine vandringer her på egnen. Landskaberne har maleriske kvaliteter, for så vidt som man kan sige det om fotos.
Man kan diskutere, om udstillingen er placeret de rigtige steder på fire provinsmuseer, for hvem skal egentlig have deres holdning til udkanten ændret! Er det ikke storbyboerne? I relation til det skulle man måske hellere have vist billederne i København, Århus, Odense og Aalborg.
Os, der bor i udkants Danmark ved godt, hvor smukt her er. Man kunne måske have ændret flere fordomme, hvis udstillingen var blevet vist for en anden målgruppe end os, der allerede er med på ideen.
Ikke desto mindre er det en meget smuk udstilling, som varmt kan anbefales til enhver, hvad enten man tilhører metropolen eller bor i et satellitområde, og den kan formodentlig være med til at flytte fordomme om udkanten. Den skærper nysgerrigheden for at drage hen og nyde stederne og mon ikke, det også er hensigten med konceptet?

Fuglsang Kunstmuseum
Nystedvej 71, Toreby
Frem til den 16. marts
Artikel fra: Nr. 02 / 2014 – Feb. / Marts