Det siges, at Bornholm har flere solskinstimer end resten af Danmark, og om vinteren lukker Oluf Høst Museet i Gudhjem ned. Det giver andre museer mulighed for at låne den meget fine malerisamling fra Gudhjem sammen med værker fra Bornholms Kunstmuseum, Gudhjem Museum samt lån fra en række samlere og medlemmer af Oluf Høsts familie. Nogle af billederne har aldrig tidligere været vist for offentligheden.
Det er naturligvis ikke helt tilfældigt, at Oluf Høst kommer til Kerteminde, for både Johannes Larsen og Oluf Høst havde en stor forkærlighed for at skildre naturen ikke mindst på deres hjemegn, men derfra hører ligheder også op. Johannes Larsen malede meget naturalistisk, så man næsten kunne genkende lokaliteten. Oluf Høst var helt anderledes indrettet og dyrkede både farven og det ekspressive intensivt.
Bornholmermaleren
På Fyn havde man i begyndelsen af 1900-tallet kunstnerkolonien, Fynboerne, med malere som Johannes Larsen, Peter Hansen, Frits Syberg, Jens Birkholm, Alhed Larsen, Anna Syberg og Christine Swane, som de mest kendte. De er rigt repræsenteret på Johannes Larsen Museet og på Faaborg Museum. Fynbomalerne fik for de flestes vedkommende undervisning på Zahrtmanns skole. Oluf Høst gik derimod på forskellige kunstskoler i København, men hans ophold på maleren Harald Giersings skole fik nok den allerstørste betydning for Høst. Her blev han konfronteret med det moderne maleri i datidens europæiske kunst. Det var bl.a. ekspressionismen og ikke mindst Cezanne med hans forkærlighed til det mere kubistiske og motivgentagelser af fx Mont Sainte-Victoire.
Bognemark
Husmandsstedet, Bognemark, var allerede i slutningen af 1920’erne blevet et yndet og tilbagevendende motiv for Høst, og det er nok også det motiv, som mange kender kunstneren for. Gården vender øst-vest, og det gav muligheden for se den berømte solnedgang gennem en portåbning.
Ligesom hos Cezanne ser man hos Høst en stram komposition bestående først og fremmest af rektangulære farveflader. I ”Nyfalden sne” er farverne helt afdæmpede på grund af sneen som ligger på jorden og på husenes tage. Portåbningen i den bygningsdel, vi ser lige ind på, er komponeret ind i en af de gyldne snit linjer lidt til venstre for midten for at få vores øjne til at hvile ned dér. Porten er dette maleri lukket og er farvet mørkebrun. Lysere brune er døren til venstre for porten og vinduet i bygningen i venstre side af billedet. Der er absolut gråvejr i himlen som efter snefald. Den varme farve i de brune kontrastpartier er med til at give helhedsindtrykket af en kold vinterdag. Den meget nedtonede farveholdning og den stramme komposition med mange vertikale og horisontale linjer giver et stemningsmættet naturbillede, som udstråler stilhed og storhed. Det er selvfølgelig også en måde, som han adskiller sig fra Cezanne på. Cezanne malede i Frankrig under lunere strøg, mens Høst skriver sig ind i en nordisk tradition med et helt andet klima.
I 1943 maler Høst et andet Bognemark-billede. Kompositionen er den samme, men nu er portåbningen åbnet, så man kan igennem bygningen ud til en solnedgang. Det er stadigvæk et vinterbillede, men nu er sneen begyndt at smelte. Gråblå toner dominerer og kontrasteres af den gulorange i solnedgangen. To ensomme personer ses i billedet. Lige til højre for portåbningen står en personen ludende forover og helt ude til højre ses en figur skitsemæssigt tegnet op med nogle få streger. Der er ingen kontakt mellem de to personer, og de to personer er derfor med til at give en helt ny stemning til motivet. Nu er det ikke ”kun” et naturbillede, men tilsættes et mere ekspressivt udtryk, hvor større følelser kan være på spil. Det kunne tænkes, at Høsts fortolkning af motivet også var præget af en sorg over sin ældste søns død ved Østfronten i Rusland.
Silderøgerierne og andre motiver
Bor man på Bornholm spiser man selvfølgelig røgede sild, og det er også et must for dem, som besøger øen. Derfor er der også mange silderøgerier og røgeriet i Gudhjem blev et af Høsts tilbagevendende motiv, ligesom Sankt Hansbålene, de karakteristiske, bornholmske rundkirker og de sene vinterbilleder af nattehimlen med stjernetegnet Orion.
I solnedgangsmaleri fra Gudhjem ses Høsts mere ekspressive måde at male på. Store farvekontraster og voldsomme penselstrøg, flere lag maling, som kan give struktur til en senere pålagt farve. Værket bliver delt ligeligt mellem himmel og vand med røgeri og klipper i forgrunden. På klipperne antydes lige netop to figurer, som ikke ser mod hinanden. I vandet antydes ligeledes et par både og i himlen truer blåsorte skyer den orangefarvede solnedgang i det mørkeblå vand. Det er mere drama i dette maleri fra Gudhjem, fordi Høst her er mere fri i både komposition og malemåde.
Vinterbilleder er typiske for Høst. I dem fandt han en ro til eftertanke. Hans sidste store serie af vinternattehimle med stjerner kaldte han selv for sit maleriske testamente. Himlens dybblå toner mod de lysende stjerner og netop antydede grene fra frugthaven ved kunstnerens hus skabte en forbindelse mellem jordelivet og det himmelske rum.
På denne fine udstilling vises over 100 værker af Oluf Høst. Der er nogle tidlige værker, som viser frem mod den modne kunstner. Det er også værd at studere et antal breve med pastelkridt- og akvarelvignetter, som var sendt til en god ven. Stærkest indtryk gør de kendte oliemalerier, som i den grad viser Oluf Høst som en stor kunstner, der også har noget at sige til en nutidig iagttager.
Oluf Høst er en af Danmarks helt store og anerkendte malere. De fleste af hans malerier udstilles på bornholmske museer, men nu er det muligt at se nogle af hans hovedværker i Kerteminde.
Johannes Larsen Museet
Møllebakken 14, Kerteminde
Frem til 12. marts
