Det er altid lidt spændende at se, hvad afgangsklassen på Det Fynske Kunstakademi gerne vil præsentere for publikum. I år er det 10 kunstnere, som nu udstiller under titlen ”Reasonable Doubt”, som meget godt illustrerer kunstnernes søgen efter et fodfæste i forhold til deres samtid. Med den titel lægger man op til, at mange udtryksmuligheder er i spil, men især ser man interessen for at bruge nye kommunikationsformer som video, installation og en kultur, hvor billeder og lyd kombineres. Jeppe Østergaard Munks afgangsværk er et lydværk, hvor hjerterytmen mellem kærester afspilles i højt tempo, for blandt at undersøge forskellen mellem samhørighed og adskillelse. En stor installation af Josefine Boel Johannesen står midt i lokalet og består af fladskærme, som har fået fjernet alt det skinnende og elektronikken og udstråler derfor tomhed og forladthed. Simon Ganshorn kombinerer maleri og video i et spændende projekt med en undersøgelse af det traditionelle medium og det virtuelle. Line Elkjær Frandsen er optaget af hverdagens rutiner i sin installation med farveblyantstegninger, som ofte udtrykker nogle overraskende skitser. Gro Pechüle har i sit værk sat fokus på det virtuelle samspil mellem mennesker, som kan indeholde hacking af profiler, så identiteter totalt kan ændres. Rundt på gulvet ligger Pernille Pedersens værker, som bl.a. er udført i 3Dprintet porcelæn, men ellers afspejler de en optagethed af at bruge alternative materialer til en nyfortolkning af kulturelle værdier, som også understreges af de mange hænder med løftede pegefingre, der kravler op fra mellemrummene i flisegulvet. I Jonas Hollerup Helles videoer arbejdes der med at skabe nye fortællinger ved at skabe nye fiktive fortællinger med en klippeteknik, hvor Jeff Koons mødes med en yngre udgave af Jeff Koons, Marina Abramovic ses i samtale med manden, som gik på line mellem tvillingetårnene, og Agnes Varda i en dialog med popmusikeren, Bruno Mars.
Lotusblomster
I et næsten umuligt rum at lave en gruppeudstilling i har Sofie Brage sat en fin opstilling af næsten monumentale og knejsende lotusblomster op.
Lotusblomsten er karakteriseret ved at gro i usle forhold fx mudder, så den trodser alt i sin baggrund. Kunstneren har derfor placeret sine blomster i en bunke jord og har brugt et meget ydmygt materiale (papmache) til selve skulpturen. Brages skulptur inddrager også rummet, ved at der er tegnet fiktive skygger op på væggen bag Det er absolut en spændende måde at vise det enormt livsbekræftende over for en natur, som er presset af andre interesser.
Det uhyggelige
Det er ikke så ofte, at man ser, at en kunstner skildrer mere alvorlige temaer i deres skulpturer, men det afholder ikke Sabrina Lucia Morales fra at forme nogle værker, som har et stærkt indhold, der ikke bare udtrykker en æstetik, men også har et ønske om en eftertanke.
Sabrina Lucia Morales har mange keramiske værker med på udstillingen. Set udefra kan hendes lerskulptur af et hus se nydeligt og rent ud med helt lyse glasurer. En sommerfugl er med til at understrege det idylliske. Inde bag den fine facade lurer et mørke, som vi nok alle kender til, men som vi allerhelst vil fortrænge. Og det er vel netop pointen i Morales’s værker, at der altid er en skyggeside, som kan indeholde angst, frygt, fortrængninger og meget andet, og at det er en verden, som vi alle må lære at leve med.
Samtalekøkkenet
Det er vel snart 25 år siden, at et køkkenfirma opfandt en nyindretning af et køkken med helt åben forbindelse til et spisested, så hele familien kunne samles og samtale, når der blev lavet mad. Det er ikke et sådant køkken Elina Bergmark Wiberg har indrettet. Hun har i stedet for brugt nedslidte og udrangerede køkkenelementer indpakket i aluminiumsfolie for i sin skulpturgruppe at skabe en dialog mellem skulpturgruppens forfaldssymboler og beskueren. De blanke overflader i aluminiumsfolien skaber samtidig forvrængede billeder af det omgivende rum. Det er med til at understrege sammenbrud og forfald.
Øjenåbnere
Det er befriende, når afgangseleverne fra Det fynske Kunstakademi kaster sig ud i nye eksperimenter, der signalerer samtid og afsøger grænser for kunstens udtryksmuligheder. Samtidigt bliver det spændende at følge, hvordan de forskellige kunstnere kommer til at udvikle deres særkender. Der er på udstillingen naturligvis en vis dialog mellem de forskellige kunstneres værker, men det bliver også spændende at se, hvordan værkerne kommer til at fungere, når de senere udstilles i Svendborg på SAK, hvor de enkelte værker får mulighed for at få deres egne rum.
Det Fynske Kunstakademi
Jernbanegade 13, Odense
Frem til 22. juni
SAK kunstbygning
Vestergade 27, Svendborg
Fra 30. juni-20. august
