Den permanente udstilling har fået et nyt udseende. Den tidligere Brandts Klædefabrik, som nu er rammen for Fyns største kunstmuseum, er en vigtig del af Odenses historie som et centrum for den industrielle revolution i Danmark. Mange nye industrier skød op i Odense i slutningen af 1800-tallet, og her var Klædefabrikken en af de store med over 600 arbejdere i begyndelsen af 1900-tallet. Odense var i denne periode et af Danmarks største udviklingshotspots. I den nye ophængning af museet Brandts værker bliver der lavet en parallel mellem kunsten og den nye opblomstring i industrien ved at inddrage videoer, still-billeder og lyden af maskiner fra fabrikken. Det er en super idé at bruge bygningen og dens historie som grundlag for kunstneres beskrivelse af det, der skete i kunsten i slutningen af 1800-tallet.
Er det så stort?
Jeg mødte en skoleklasse på udstillingen. En af eleverne udbrød: Er det virkelig så stort? Og det er stort og imponerende – hver gang. Der er unægteligt stor forskel på at se det i en lærebog eller på nettet og så møde det i virkeligheden. Det næsten ikoniske maleri af Hans Andersen Brendekilde er helt centralt i formidlingen af Det moderne Gennembrud. Jeg tror ikke, der en folkeskoleklasse eller gymnasieklasse, som ikke kender dette maleri. Det imponerer ikke blot ved sin størrelse (207 x 270), men også ved den måde, som Brendekilde har valgt at skildre landarbejderens vilkår på. Der er virkelig, helt bogstaveligt kommet gråvejr med. Det er selvfølgelig et iscenesat maleri med en høj horisontlinje, der giver enorm dybde, og forstærket af gråvejr for at illustrere det store og tunge arbejde, som stensamlere havde. Stensamleren, som helt symbolsk har sat den ene træsko, ved jeg fra en tidligere arbejdskollega, har ligget model for Brendekilde. Som et godt eksempel på det, som kunstnere i Det moderne Gennembrud ville med deres kunst, råber kvinden i maleriet efter hjælp horisontalt i maleriet i stedet for op mod en Gud i himlen. Råber hun efter lidelsesfæller eller en fagforening, som dårligt nok eksisterer på dette tidspunkt?
Italienske markarbejdere
Et andet væsentligt værk fra perioden er Krøyers maleri af italienske markarbejdere, men i forhold til Brendekildes maleri har vi her en hel række arbejdere, som i Krøyers gengivelse er kraftfulde og stærke i stand til at udføre det arbejde, som de er sat til. Krøyers ærinde med dette maleri er et helt andet end hos Brendekilde. Det er måske også karakteristisk for Krøyer, at han er mere optaget af lyset i maleriet. De lange skygger, som arbejderne kaster, dominerer mere end den kritik, som man kunne have i forbindelse med hårdt, fysisk arbejde. Det gør selvfølgelig også en forskel, at Krøyers motiv er hentet i Italien.
Det moderne Gennembrud
Det moderne Gennembrud var måske ikke markant hos de fynske kunstnerne i slutningen af 1800-tallet, men heldigvis kan Brandts formidle et af periodens vigtigste budskaber. Georg Brandes var pe-riodens vigtigste italesætter med sine forelæsninger på Københavns Universitet. Brandts bidrager især med Brendekildes maleri, ”Udslidt”, til at skildre den uretfærdighed, som det klassedelte samfund indeholdte.
Peter Hansen har en helt anden indfaldsvinkel, hvor han skildrer en bondes forhold til det landskab, som han lever i. Det er måske et godt eksempel på, at mange af de fynske malere var mere optaget af den natur, som de var opfostret med. Malere som Frits Syberg, Johannes Larsen og Peter Hansen malede ikke udslidte og forarmede bønder. Deres personskildringer viste ofte i stedet mennesket i harmoni med naturen. Det er Peter Hansens ”Landskab ved Lerbjerg” et godt eksempel på.
Værkerne – Og dem er der mange af
Det måske mest kendte værk på Brandt Klædefabriks nye update af permanente værker er sandsynligvis Brendekildes maleri af udslidte stensamlere, men ud over det indeholder udstillingen en masse andre tidskarakteristiske malerier, som beskriver den verden, som også i en coronatid er en del af vores hverdag. Jens Juels fine selvportræt fra 1787 kender vi fra de næsten hedengangne, gamle 100 kroners pengesedler, men det er også vægtige eksempler på den moderne kunst begyndende med fx Lundstrøm og Giersing til et imponerende værk af Anette Harboe Flensburg.
Og hvis man bevæger sig længere rundt i bygningen kan man se en ikke uinteressant udstilling af Maja Louise Lyse, som helt aktuelt rammer ned i en kønspolitisk debat med bl.a. en videoinstallation og skulpturer.
Kunstmuseum Brandts har ikke så mange værker, der har en direkte forbindelse til Det moderne Gennembrud og den sammenhæng, man kunne knytte til det hus, som museet nu bor i.
Brendekildes ”Udslidt” er dog det hele værd. Hvis du vil forstå Det moderne Gennembrud, skal du se dette maleri, som med Georg Brandes’ ord sætter problemer til debat.
Kunstmuseet Brandts
Amfipladsen 7, Odense
Permanent udstilling
