Hvordan kommer et kunstværk på museum og bliver en del af museets samling til evig tid?
Dette spørgsmål udfordrer Kunstmuseet i Tønder sine besøgende med på udstillingen Nyheder, hvor den pædagogiske vinkel udfoldes med en opfordring om at skrive i udstillingens gæstebog med spørgsmål til museets kunsthistorikere, samt at søge en dialog med andre besøgende. En både god og konstruktiv ide.
Udstillingen indeholder et bredt udvalg af museets nyerhvervelser gennem de seneste 5 år. Det er fint at udfylde et hul, mens den efterfølgende udstilling stables på benene, og egentlig et naturligt hensyn at vise sit publikum, da der er tale om en offentlig institution.
Nyerhvervelserne spænder vidt både tidsmæssigt og i teknik- og emnevalg. Den ældste er en model af en smakkejolle fra 1830 udført af C.W. Eckersberg. H.W. Bissen med Jesus og den kanaanæiske kvinde. Aabenraa kunstneren Jes Jacobsen med to studietegninger, maleren der døde alt for tidligt i 1886 som blot 24-årig kort tid efter, at han var dimitteret fra Kunstakademiet, og som derfor aldrig nåede at udfolde sit talent fuldt ud. Desuden er både Hans J. Wegner, Hanne Warming med skulpturen Amalie på stolen, Per Kirkeby, Dea Trier med et smukt lille barnehoved omgiver at varme hænder i hendes sort/hvide træsnit at finde i samlingen.
Den herreløse kat og den underfundige gårdbestyrer
Blandt samtidskunstnerne tiltrækker to flotte bronzeskulpturer sig opmærksomheden, dramatisk tronende på sorte sokler af diabas. Begge udført af billedhuggeren Rikard Thambert. Den ene bærer titlen Herreløs kat, hvor dyret fra sin position på personens hoved læner sig frem i samme retning som de udstrakte hænder.
Materialekontrasten er markant med kattens patinerede overflade overfor figurens blankpolerede – surrealistisk i sit billedsprog. Den anden figur bærer titlen Søm. Den hviler i en stram lodret form med hovedet nederst og benene oppe, med sine bølgende og let opløselige former ligner den futurismens stræben mod bevægelse i selve værket. Kun hovedet hviler på soklen.
Magnus Andersen byder ind med et underfundigt, tvetydigt maleri med titlen En gårdbestyrer byder velkommen. Der er nu ikke meget landmand over den afbildede person, men derimod en absurditet, en humor parret med en stærk koloristisk, æstetisk sans. Ursula Reuter supplerer samlingen med et ældre portræt fra 1977 med titlen Vrede, og Peter Carlsen med bar mave og kølle i hånden med titlen Violent Villy.
Desuden to videoinstallationer. Den ene af Jacob Kirkegaard med titlen Dyret, og den anden af Adam Christensen Live performance.
Hvordan kom kunstværkerne så på museum? Ja, udvalgsproceduren kan være svær at gennemskue, om end den skulpturelle ambition er tydelig, men finansieringen hviler udpræget på fonde. F.eks. blev hele Claus Carstensens kunstsamling, der tidligere var udstillet på museet, købt af fonde. Ny Carlsbergfondet, Augustinafonden, 15. Juni Fonden for at nævne nogle af de mest brusende kilder – blandt flere andre. De bringer grøde i samlingen.
Kunstmuseet i Tønder
Wegners plads 1, Tønder
Frem til 1. september 2026
