Af Erik Meistrup
e.meistrup@gmail.com
Glasmuseet i Ebeltoft har åbnet to udstillinger samtidig.
Den ene er en studio-udstilling, hvor en glaskunstner, der ikke har været vist før, får lejlighed til at prøve kræfter med stedets muligheder. Denne gang er det tyske Anna Mlasowsky.
Studie og proces
Den 28-årige Anna Mlasow-sky graver dybt ned i materialet – i sprækkerne og revnerne i glasset, derned hvor man ellers ikke må være, når man arbejder professionelt med glas, dér, hvor fejl bliver til muligheder, og defekter bliver til effekter. Med udstillingen Contemporary Tradi-tions har hun gennem et år undersøgt glassets muligheder på måder, der giver anledning til nye værktyper og udtryk. Det er interessante eksempler, hun kommer med, men det brudte glas skal gennem en mere konceptionel bearbejdning, for at det kunstneriske projekt er helt vellykket.
Anna Mlasowsky er født i Dresden, Tyskland, og uddannet på Kunstakademiets De-signskole Bornholm, 2011. Hun er repræsenteret i samlinger i Tyskland, USA og Japan. Udstillingen er det fjerde projekt under The Study, som er Glasmuseets rum for eksperimenter.
NEON
Den anden udstilling: Neon! Er en fejring af 100-året for neonlysets opfindelse. Et lys, der jo i høj grad er kommet til at præge storbyudviklingen. Kan man overhovedet forestille sig en moderne storby uden neonbelysning? Det er svært, selvom energikriser har taget noget af glansen på f.eks. København, men så kom til de kinesiske storbyer, der glitrer og glimter det fortsat lystigt eller selvfølgelig på Time Square i New York. Udstillingen ’Neon’ består af 3 britiske og 2 danske indslag. De britiske er Richard William Wheater, Julia Bickerstaff og Keith Brocklehurst. De danske er Erik A Frandsen med værker, museet i forvejen havde på lager.
Den anden danske er Rikke Stenholt fra Århus, der kommer med helt nye arbejder og fortjent får det højt beliggende særudstillingsrum for sig selv. Hun har udviklet sig nærmest eksplosivt de senere år med mange eksperimenter, og nu kommer hun med en række delikate værker, hvor hun arbejder med noget, man kan betegne som abstrakte kaligrafiske tegn. De er bøjet i forskellige farvet neon og sat på metalplade. Der er meget energi, men også med et strejf af noget mystisk og fremmeartet i hendes nye værker, der fortjener opmærksomhed.
Hvad er jeg?
”What am I?” er titlen på et fælles værk skabt til udstillingen på Glasmuseet Ebeltoft af Richard William Wheater og kollegaen Julia Bickerstaff i anledning af 100-året for neon. Værket, som er en gåde, skal aflæses i bidder før lyset slukkes og tændes igen med 20 sekunders interval. Når det er tændt, høres en knitrende lyd af elektricitet. Der går en direkte linie fra værket til det første kommercielle neonskilt, som så dagens lys i Paris i 1912 og indvarslede storbyernes blinkende neonskilte og elektriske landvindinger. Forud for udstillingen har Wheater og Bickerstaff da også vist dele af værket ved en happening i Paris. Her stillede de sig op med ét af skiltene på en række af Paris’ knudepunkter bl.a. Metroen og Moulin Rouge for at hylde det medie, der om noget definerer det 20. århundredes Paris. I udstillingen er Wheater også repræsenteret med det interaktive værk ”Burning Fat”, som består af gamle cykler, der er omdannet til lysende motionsmaskiner. Når gæsterne træder i pedalerne, lyser de påmonterede pærer og omsætter og omsætter deltagernes energi til lys og samtidig får man brændt nogle af de ekstra kalorier af, vi har så rigeligt af – en humoristisk kommentar til debatten om genbrug, energikrise og slankekure.
Strandvejen 8, Ebeltoft
Frem til den 10. marts
