Bogen er et katalog udgivet i forbindelse med udstillingen af samme navn 5/10-23 – 14/1-24.
Miquel Barceló (1957) er spansk opvokset på Mallorca, hvor han i 1974 blev optaget på øens kunstskole og efterfølgende uddannede sig på Royal Academy of Fine Art i Barcelona. Siden har han i perioder slået sig ned i lande som Mali i Vestafrika, Sydeuropa, Tyskland og Himalaya. I dag pendler han mellem værkstederne i Paris og på Mallorca. Oprindelig var det maleriet, som bragte ham et internationalt gennembrud i 1982 på Documenta i Kassel, Tyskland, hvor han blev set som en fornyer af moderne ekspressiv spansk kunst. I 1988 tog han ophold i Mali, og han formulerer selv, at det blev skelsættende for hans videre virke, ikke mindst hans møde med den lokale keramik, hvor han bad kvinderne, om de ville lære ham deres færdigheder. Derefter tog det fart med undersøgelser og eksperimenter og et ophold hos Andy Warhol i New York. Jacob Thage (tidl. direktør på museet) går i dybden med udviklingen og skriver bl.a., at han må være blevet ”præget af den afrikanske ubuntu-filosofi (med en henvisning til Ernst Mancobas mor, har var jo gift med Sonja Ferlov Mancoba) om, at vi kun er mennesker i kraft af andre mennesker”.
Barceló producerede forskellige steder, men så og ser fortsat maleriet og leret som det samme maleri, han hele tiden er i gang med. Han ville op i skala og, det er han kommet med nogle exceptionelle projekter, f.eks. en 300 m2 udsmykning i 2000 i Palmas katedral på hjemøen Mallorca. Bogen gennemgår flere af disse værker, men går endnu tættere på enkelt værker som hans unikke krukker. Alle værker er beskrevet af kunstneren selv i poetiske tekster skabt til dette katalog og reproduceret med helsidesbilleder Det lyder f.eks. om en” Vokalernes sarte zoologi” eller om en anden ”En abe om vinteren. Jeg har altid behandlet keramikken som en form for maleri, som akvarel, litografi, foto…”. Barcelós egne beskrivelser suppleres af tre videnskabelige essays om Barcelós keramiske produktion af hhv. Jacob Thage, Irene Biolchini og Cecilie Marie Dalhoff. Det er keramik, der ligesom i sin tid Jorn sprænger grænserne for, hvad keramik kan og er. Det er vildt smukt og næsten levende og skræmmende eller rørende, for han har lavet alle mulige og umulige bearbejdninger, slået, skåret og kastet med sten ind i ovnen Alt det sammen med utallige kulturelle henvisninger til, at vi er forbundne med det, der gik forud. Han er blevet en form for ekspert i gamle hulemalerier i Spanien, og motiverne, han har set og dem fra Afrika, dukker helt naturligt op hos ham. Det kan alt det, der lukker op i en for at se kunsten og verden anderledes og mere fri. Barceló lukker også op for det, der ikke lykkedes, men som stadig har sit eget udtryk og liv. Udstillingen og bogen er en hyldest til keramikken, men også til Jorn, som han aldrig mødt, men alligevel har inspiration fra, bl.a. fra, at Jorn i 1941 oversatte Franz Kafkas tekster til dansk. Barceló har også fascinationen af Kafka og hans menneskedyr i novellerne. Det er blevet til 41 nye værker som en posthum dialog mellem ham og Jorn. Det er årets største keramikoplevelse.
288 sider
omfattende illustreret
kr. 349,-
Museum Jorn
ISBN 978-87-92307-53-8
