Det røde maleri skinner fuld af kontrast i det kridhvide sakrale rum, SMK har skabt til udstillingen. Det er som at træde ind i det allerhelligste, hvor hviskende mennesker går ærbødigt rundt. Her kræves tilbedelse og tyssen.
Det røde atelier har nu opnået ikonisk status.
Henri Matisse (1869 – 1954) malede ikke særlig mange selvportrætter. Til gengæld malede han ofte interiøret i sine skiftende atelierer. Men da han begyndte på værket i sit nye værksted i Paris-forstaden Issy-les-Moulineaux i efteråret 1911 var det med en famlende tøven.
I de første udkast var gulvet pink og væggene blå. Det var et bestillingsarbejde, og Matisse havde hårdt brug for pengene. Men hans faste mæcen, den rige russiske samler Sergej Sjtjukin, brød sig ikke om den første skitse.
Matisse gik i stå. Men besluttede så i en pludselig indskydelse at prøve sig frem med farven venetiansk rød, et jernholdigt pigment fra Italien. Han malede fluks hele baggrunden rød, men beholdt de oprindelige streger.
Fra pink og blå til rød
Med det samme skiftede billedet karakter. Han var selv forbløffet og forstod ikke helt, hvad der var sket, da han var færdig med værket i december 1911.
Det røde atelier blev til i en sårbar tid for ham, både økonomisk og kunstnerisk, og han forsøger i et brev til Sjtjukin at overtale ham endnu en gang til at købe det, bl.a. på grund af dets nyskabende forsøg med farverne.
”Helheden er venetiansk rød. Denne røde, som er en smule varmere end okkerrød, er en bestemt farve på paletten… Denne farve skaber en harmonisk forbindelse mellem den grønne farve på den gren, som står i vand i en langhalset flaske på bordet til venstre og den varme sorte farve på kanten af et persisk tæppe, der hænger over kommoden…”
Sjtjukin var ikke overbevist og ville stadig ikke have værket. Det cirka 180 x 220 cm store lærred viser atelieret fyldt med hans egne malerier, skulpturer og dekorative genstande.
Som i andre af hans billeder af sit værksted er det både skildringen af et introvert eksperimenterende rum og et ekstrovert udstillingskatalog, beregnet for omverdenen. Han er omsluttet af sin skabelsesproces. Derfor er det også et selvportræt. Som en slags indre og ydre status illustrerer Det røde atelier nølende tvivl, men også resolut handling. Vaklen og impulsivitet. Fødselsveer.
De første varsler om det nye
Og i begyndelsen af forrige århundrede var noget nyt netop ved at blive født i kunsthistorien.
Det anes i den titel, Matisse først gav billedet, nemlig Rødt panel, der netop viser hen til overfladen som et centralt begreb. Dette fokus på den rene flade trængte frem i disse år. Der var intet under (over)fladen. Billeder skulle primært læses for de farver, linjer og former, der umiddelbart rammer vores øjne i stedet for udforskningen af dybde og perspektiv. Objekterne i Matisses monokrome værk duver hvilende i sig selv i luften.
Det er de første varsler om den trend henimod abstraktion, som senere skulle dominere malerkunsten. I Matisses (selv)biografi bliver Det røde atelier et vink om fremtiden og om hans egen søgen.
Han beholdt selv værket i de næste 16 år. Det blev kun udstillet få gange. Folk hadede det. I 1927 blev det købt af ejeren af den eksklusive natklub Gargoyle Club i Londons Soho kvarter. Matisse blev bestilt som designer af interiøret. Han forslog, at væggene skulle bestå af rå glaskakler fra et fransk chateau fra det 18. århundrede. Og Det røde atelier skulle naturligvis have en hædersplads. Matisse selv blev æresmedlem af klubben.
MoMa tager over
Først i 1949 blev det købt af Museum of Modern Art i New York. Så begyndte fortællingerne om det. Og billedet forfremmedes efterhånden til et hovedværk i moderne kunst.
Kuratorerne har haft en fest siden. På MoMA blev værket gennemlyst med uv-lys. Pigment-analyser afslørede tidligere farvers sammensætning. De 11 værker, der vises på billedet, analyseres og tolkes. Forskningen skaber den hype, der nu står som en glorie om maleriet.
Kuratorernes hidtidige mesterværk er den udstilling, vi nu kan se på Statens Museum for Kunst. MoMa viste showet for et år siden. Det er blevet en meta-udstilling af den ”udstilling”, Matisse selv malede.
For første gang forenes Det røde atelier med de værker, der optræder i billedet. Genopstandelsen er sket.
Tre af malerierne i billedet er på danske hænder. Det er Le Luxe II (1907-1908), Nøgen kvinde med hvidt klæde (1909) og Badende (1907). Sidstnævnte blev erhvervet til museet i 2018 og var indtil for nylig kendt under titlen Nymfe og faun. Et privat notat fra Matisse dukkede op under arbejdet med udstillingen og afslørede værkets originale titel.
Det har været et frugtbart transatlantisk samarbejde, ikke mindst fordi SMK ejer en af de vigtigste Matisse-samlinger udenfor Frankrig.
Det er en epokal udstilling.
Statens Museum for Kunst
Sølvgade 48-50, København K
Frem til 26. februar 2023
