Øjeblikkeligt blev to af Anna Sybergs malerier solgt på hendes debutudstilling.
Årstallet var 1898 på Charlottenborgs forårsudstilling, som Anna i øvrigt fortsatte at udstille flittigt på hvert år. Pauline og Heinrich Hirschsprung var de stolte købere af to af Annas værker: ”Krokus, hyacinter og tulipaner” samt “Krysanthemum”.
Hjemmets fire vægge
At Den Hirschsprungske samling nu hylder, og huser, Anna Syberg med særudstillingen “Øjeblikkets Skønhed” giver hermed fin mening. Museets stiftere beundrede Annas talenter og havde øje for kunstnerens mange kvaliteter og hendes særkende. Ægteparret troede på Anna i en ellers dengang mandsdomineret tid, hvor kvindelige kunstnere ikke fandt samme plads på uddannelser. Helt indtil 1924 var undervisningen kønsopdelt på ”Det Kongelige Danske Kunstakademi”. Det kvindelige køn blev anset for at skulle sysle. Og hvis overhovedet forsøge sig som kunstnere, så var det bestemt ikke på lige fod med mændene. Så for Anna og hendes kvindelige kollegaer var det på ingen måde givet, at de fik mulighed for at folde sig ud på kunstscenen. Dernæst skulle de helst holde sig inden for den hjemlige genres interiørmotiver herunder planter, blomster og stuer, hvilket Anna mestrede på en sublim og personlig måde i form af en eminent indlevelsesevne i rum samt i planters liv og botanik. Dette var i forvejen godt stimuleret fra hendes tid som kongelig blomstermaler. Hun besad en sans for farver og indretning, som kan læses i nedenstående citat.
Plads til at drømme
Ydermere var anmeldelser af kvindelige kunstnerinder ofte vurderet ud fra og set i lys af ovennævnte tidsånd. På samme vis blev kvindelige kunstnere sjældent indkøbt til museer. Et eksempel fra Faaborg Museum var Annas egen bror, Peter Hansens, dom og misbilligelse af indkøb af Anna eller af andre kvindelige kollegaer.
Derfor er vennen, Johannes V. Jensens, ord om Anna så stærkt formuleret fra udstillingens dertilhørende flotte katalog: “Anna Syberg var et af de haardeste og følsomste Mennesker jeg har kendt, en Kriger og en Veninde, Moder, Kunstner og vild Kvinde.” Anna var en ener, hvilket et andet citat indrammer: “Jeg har pyntet min Stue med Blomster og mig selv med min fineste Kjole og Krave for at have det saa festligt som muligt.” Men at Anna kunne folde sit liv så blomstrende ud, skyldtes uden tvivl også kærlighedsægteskabet med hendes Fritz, som var hendes partner i livet såvel som i kunsten. De to levede et liv med plads til deres drømme, om de modigt besluttede at flytte til Pisas varme strøg eller ud i deres husskure i et med naturen på Fyns Hoved.
For især på Fyns Hoved var der højt til himlen, nærvær til solen, vandet og til dyre- samt til plantelivet. Og ikke mindst nærvær til hinanden og til familie- såvel som kunstnerlivet. Her kunne de med deres mange børn leve et sundt vitalistisk liv med hyppige besøg af nære venner. Og Anna kunne netop her male midt i nuet, hun fik aldrig et atelier, hvor der var en særlig mulighed for at lytte til og mærke naturens puls.
Ildsjælen Anna
Som ridset op i ovenstående indledning var Anna uden sidestykke både, hvad angik tidens gængse normer og ud fra hendes ukuelige og passionerede væsen. En kunstner og kvinde, der rummede kampgejst og stor følsomhed på en og samme tid.
Hendes nysgerrige og sammensatte personlighed som menneske og som talentfuld kunstner ses i Annas eksperimenterende kunsttilgang til især akvarellen og gerne til de helt store ark.
Anna fandt en naturlig frihed i akvarellens elementer af det eksperimenterende og mere åbne i form af mere løse strøg. Nogle værker fremstår næsten som kunsttapeter, mens andre værker står nærmest ufærdige i en kunstnerisk finfølelse. Andre værker er helt udført vådt i vådt. Anna mestrede det hele i blomstrende tilblivelse mellem flydende transparens til optegnede streger og konturlinjer fra tusch og blyantstreg.
For som udstillingens katalog beskriver stærkt, så synes tiden at ophæves i en poetisk opdagelsesrejse ind i Annas værker. Værkerne står på en og samme tid som et sanseligt sælsomt blomstrende nu udspændt i en organisk kunstnersjæl. Rummende saft og kraft fra naturens urkraft sammenvævet med sarte og luftige strøg. Til tider overtager planterne det indre interiør for at bevæge sig ud igen i en levende vekselvirkning mellem inde og ude, voksende udad mod lyset.
Kaktussen
Anna om nogen kender og forstår sig på planter, som hun hengiver sig til. Hun finder ro og meditation med kunsten og planterne i samklang med et eget indre. Hun går på oplevelse med kunsten ind i en anden verden af vækster, lys samt forståelse og indblik. Hun dagdrømmer sammen med planterne i Botanisk Have eller ude i den vilde natur. Og i hjemmet passer og plejer hun dem som hendes børn. Eller samtaler med dem som gode trofaste venner i al fortrolighed i hjemmets hyggelige rum.
Så at finde ind i Hirschsprungs sale er at søge ind i Anna. At stille sig foran værket af en kaktus fra Botanisk Have er som at søge ind i et urdyb af noget mytisk og ind i et vandelement, som akvarellen netop er en forlængelse af. Saftigt og svajende zoomes der ind på bladene, som tilsammen synes at blive til en symfoni af de mest underskønne violette og blågrønne farvenuancer i et samspil til det mere jordbundne. Anna formår at lade den besøgende synke ind i øjeblikkets tilstedeværelse midt i akvarellens egen tilblivelsesproces. Helt ligesom plantens vækst og summende liv, der synes at vokse ud af rammen. Ligesom livet vokser vildt, frodigt, sejt og insisterende.
Den Hirschsprungske samling
Stockholmsgade 20, København
Frem til 21. maj
