Ulrikka Mokdad, Lille Spejl på væggen der. Foto: Inge Schjødt

Mere end et øjeblik

Af Inge Schjødt - 27. Mar 2023

Store kongelige jagtscener eller Bjørn Nørgaards Danmarkshistorie er det, de fleste forbinder med klassisk gobelinvævning. Men i Ulrikka Mokdads stilsikre arbejder ser vi en af landets fremragende tekstilkunstnere, der behersker såvel fortælleglæde som gobelinvævens formelle udtryksmuligheder i et nutidigt formsprog.

Morsomt må det gerne være

Kunstneren gik til vævning som barn fra 1980-86 hos Tove Herman på hendes væveskole for børn i Lyngby – tænk! At der fandtes en sådan! Fra 1991-96 var Ulrikka Mokdad i lære som håndvæver hos Birgit Olsen i København. 1997-98 blev hun elev hos Birthe Bo Sakurai, der lærte den franske gobelinteknik fra sig. Hun havde lært teknikken i Aubusson i Frankrig i 1960erne.

Ulrikka Mokdad er også uddannet kunsthistoriker, og studsede undervejs i det studie over, at der nærmest aldrig nævntes nogen form for arbejdsglæde eller humørrelaterede oplevelser i lærebøgerne om den ærværdige kunsthistorie.

– Et element af humor må der gerne være i kunstnerens arbejdsdag, men til min overraskelse figurerede det ikke nogen steder i stoffet, fortæller Ulrikka Mokdad.

Den tradition er kunstneren selv i gang med at ændre med sine narrativt udtryksfulde, gobelinvævede værker, som bliver til i en tidskrævende proces foran væven, hvor der ikke er nogen fortrydelsesret, når skuddet er lagt til rette. Til gengæld må der være en stor tilfredsstillelse, når tapetet klippes af væven efter måneders arbejde.

Ulrikka Mokdad, Goodbye Kitty, detaljeudsnit. Foto: Inge Schjødt

Fra tanke til tråd

Motiverne finder Ulrikka Mokdad i tidens strøm. Det kan være en radioudsendelse, en historie som kører i medierne eller en dagligdags oplevelse, som sætter tankerne i gang. Sådan har hun eksempelvis fundet inspiration i debatten om barnløshed og singlemødre, og i flygtningefortællinger, hvor mennesker lever i en gråzone, som natarbejderen i Sans-Papiers, der koger fond i restaurantkøkkenet, mens resten af byen sover.

Ulrikka Mokdad, Sans-Papiers. Foto: Inge Schjødt

I Goodbye Kitty betyder singlemoderens radikale beslutning, at manden i sidste ende kan ryge ud sammen med muligheden for den kunstige befrugtning, der sættes i værk for at få ønsket om et barn opfyldt, når det biologiske ur falder i slag.

I mødet med massageklinikkernes vinduer på Vesterbro i København har hun funderet over, hvad der mon sker – I mit, måske dit nabolag. Spillet mellem kvinde og mandehånd går igen i flere værker.

Ulrikka Mokdad, I mit, måske dit nabolag. Foto: Inge Schjødt

Ved væven

Tapeterne er flade og tætvævede i ensartede garner, som giver en jævn overflade, der samtidig taler til beskueren på en sansevækkende måde.

Kartonerne, der ligger som forlæg bag væven undervejs, skitseres op med motivets hovedlinjer, og så kommer farverne til undervejs – ligesom Dronningen praktiserer det i skabelsen af sine kunstfærdige broderier. Der skal være plads til det kreativt fabulerende undervejs.

I motivet med titlen Svævende i lykkelig uvidenhed ser vi kunstnerens formsans og evne for det kompositoriske perspektiv i de forskellige farvegradueringer i uldgarn og islæt. I det svære kvadratiske format formår hun ligeledes at få billedfladen til at leve, som det ses i Lille Spejl på væggen der.

Ulrikka Mokdad, Svævende i lykkelig uvidenhed. Foto: Inge Schjødt

Tekstil samtidskunst

Det er Ulrikka Mokdads udtalte ambition at holde gobelintraditionen levende ved at insistere på at skabe aktuel og relevant samtidskunst i det ædle format.

Herhjemme udstiller hun hvert år på Masnedøfortets Sommerudstilling og har gjort det siden 2019. Kunstneren er tilknyttet Trappegalleriet i Nakskov, og har atelier både i København og i Nakskov.

Hendes værker blevet vist på adskillige udstillinger i udlandet, hvor traditionen for tekstiludstillinger er noget stærkere, end herhjemme. Bl.a. har hun udstillet i Polen, flere steder i USA, Lausanne – Bejing, International Fiber Art Bienale (2010, 2012, 2014), og hun er repræsenteret med værker i samlingen på The Museum Collection of Ateljer 61, Serbien. Hun har desuden modtaget studielegater og stipendier fra bl.a. Anne Marie Telmányi født Carl Nielsens Fond, 2017.

Udover egen praksis på feltet har hun bidraget til bogen Tekstilkunst i Danmark 2008-2018, der er skrevet sammen med Gina Hedegaard Nielsen og Lisbet Tolstrup, udgivet af Forlaget på Tredje.

I disse år ses tekstilkunstens scene være i stærk vækst. Yngre kunstnere eksperimenterer især med tuftede skulpturelle værker, og på kunstmesser og gallerier ses alskens former for strikkede objekter. Broderi og patchwork i forskellige former dukker også frem. Som det tillige kan ses på flere af de store censurerede udstillinger, vokser og lever tekstilkunsten ufortrødent.

Selve vævetraditionen holdes i hævd af en fornem elite, der fortjener en meget bedre udstillingsplatform herhjemme. Derfor sendes en tak til foreningen Kulturloftet, der har til huse over Stevns Bibliotek, som netop har åbnet udstillingen Fra tanke til tråd med Ulrikka Mokdads vævekunst.

Kulturloftet Stevns
St. Heddinge
Frem til 22. april

Ulrikka Mokdad – Han, hun og HENDE. Foto: Inge Schjødt
Ulrikka Mokdad – Goodbye Kitty – tekstdetalje. Foto: Inge Schjødt
Ulrikka Mokdad – Goodbye Kitty. Foto: Inge Schjødt