Af Bent Mortensen
Når en kulturhistorisk institution huser en kunstudstilling, er der lagt op til en fortælling om en lokalitet og dens ydre vilkår, suppleret med den selvforståelse, som kunsten altid bidrager med. Her i sommer udstiller 25 kunstnere fra kunstforeningen Blå Døre over 100 værker på Esbjerg Museum i samarbejde med Sydvestjyske Museer. Udstillingen er udtryk for institutionens ønske om at rette vores blik mod Esbjerg og kunstnernes ønske om at kommentere det, vi så ser. Udstillingsbrochu-rens bagsidetekst indledes meget sigende således: ”Esbjerg er en provinsiel vest-jysk metropol med et internationalt format placeret ved vadehavet…”.
Et af udstillingens temaer er Esbjergs forvandling fra fiskeriby til energiby. Denne udvikling viser Niels Kongs-bak fint i sine 3 billeder: Where have all the fish gone?, Oil-gas-me og Power to the wind. Hans delvise resignation blødes op af humor og ironi hos andre udstillere: Flemming Rendbo sømmer (de måske sidste) fisk og hajer op på et bræt på væggen som hyggelige sofastykker, f.eks. Love Fish; Kirsten Søndergård lader en måge sige: ”Lidt sild på lommen har man vel altid”; og endelig står Erik Brøndberg tilbage med nogle kvindefigurer i bronze, som hver især hedder ”Fed sild”. Jytte Jespersen sætter trumf på med 2 værker betitlet ”Rådne bananer og døde sild”.
Oplevelsen af forandring kan udtrykkes på en raffineret enkel måde: Ella Biltofts 6 bådskrog af papir, som alle hedder ”Hvor blev de af?”, rummer store følelser med ikonografisk klarhed i kraft af materialet og tomheden i bådene. Måske er de savnede søfolk blevet til Svend Aage Aarslands ”Borebisser”. Eller til Lars Waldemars ”Tilsku-ere” (en serie terracotta-ansigter)? Hos ham udtrykkes i øvrigt også det provinsielle i nogle løsrevne terracotta-organer: øje, øre, tunge – variationer over ”Din vilje ske” med undertitlerne – ikke se, ikke høre, ikke tale.
Et andet væsentligt tema er naturligvis landskabet og naturen – uden mennesker. Her kan nævnes Jette Dümkes strandbilleder, Leif Præstiins inspirationer fra marsken, Lene Hassing Vilslevs vandkantstudier, Birgit Juhls indtryk af havets skønhed og vildskab og Jytte Krarups oplevelse af lavvande og højvande.
Det naturgivne og det menneskeskabte kan i lykkelige øjeblikke mødes i en kulturhistorisk manifestation. Astrid Hygom har i 2 hemmelighedsfulde billeder ”Af marskens klæg” opsummeret det hele: vi ser havnen, som jo er Esbjerg i en nøddeskal, i et poetisk, drømmeagtigt lys, der er en metropol værdigt. Havnen er den blå dør, døren ud til det blå. Men det vestjyske sind åbenbarer sig i kommentaren til denne fantasi: Af klæg er du kommet… Dette er selvforståelse i 2. potens.
Torvegade 45, Esbjerg
Frem til den 4. september
