Galleri Krebsen ligger i den ældre del af København, hvor man stadig kan finde bindingsværkshuse, som er mange hundrede år gamle. Gennem porten i Studiestræde nr. 17A kommer man ind i en hyggelig baggård med toppede brosten, blomster og vin, som gror op ad orangekalkede mure, og højt til vejrs hænger tøj til tørre på et system af snore fra vindue til vindue, præcis som man kan opleve det sydpå. En smal, udendørs trappe fører ind i selve galleriet, som er del af et næsten 600 år gammelt bygningskompleks.
Det er en omfattende soloudstilling, som man kan se på de to etager, i alt 86 værker, mange af nyere dato, lavet indenfor de sidste to år samt en række af retrospektive værker fra 90 ´erne.
Marietta Bonnet, som netop er fyldt 70 år, er fjerde generation ud af et tysk “ dynasti “ af både kvindelige og mandlige kunstnere, – Becker familien. Så det er ikke fra fremmede, at hun har det. Efter en karriere i finansverdenen gennem 33 år, som sekretariatschef i Finansforeningen, takkede Marietta Bonnet af i 2019, og helliger sig nu fuldt ud sit virke som kunstner og som gallerist.
At rejse ud i verden og opleve andre kulturer og fremmede steder, kan for en udenforstående set, synes at være en grundforudsætning for Marietta Bonnets kunstneriske virke. Ikke mindst når man af hendes CV, under studierejser, kan læse hvor mange lande, hun har besøgt siden slut 70´erne, – fra nord til syd, fra øst til vest, har hun rejst det meste af Jorden rundt. Men selv siger hun, at det ikke er en ren forudsætning, men at hun bare har lettest ved at løsrive sig fra omgivelserne, når hun er ude. Og altid har elsket at rejse lige siden hun var lille barn.
” (…) min styrke er nok at fange folk i bevægelse eller at formidle ”the spirit of place” i mine landskaber/byskaber/scener. ”
Og det lader sig mærke i de mange pasteludtryk af prospekter fra fjerne egne.
For at indfange et steds ånd, må man sidde derude, opholde sig på stedet. Og det er præcis, hvad Marietta gør, når hun udøver sit virke i en, kunne man sige, impressionistisk udøvelsesmåde – fra indtryk til udtryk.
Pastellerne udføres ”on location ”, når tid og vejrlig er til det – papiret spændt fast på et specialfremstillet foldbart tegnebræt og med en gigantisk æske fuld af pasteller i allehånde farver foran sig, nedfælder hun sine indtryk direkte. Det giver et nærvær til billederne, man kan mærke at hun rent faktisk har siddet der, som det f.eks. stråler ud af Solnedgang i Papperhavn, Hvaler, Norge, (2021), pastel på lys nougatfarvet papir, 63 x 75 cm; hvor en stribe af lyseblå lagt skråt henover papiret så levende gengiver den sidste genspejling af lidt blå himmel over havoverfladen i klippefyldt farvand, inden solen synker helt i havet midt i alt det rosa, violette og brændende orangegule, foroven mørkegrå himmel. Det er de store strøg med pastelkridtet. Vandet farves og i forgrunden mørkner det.
Sceneriet er iagttaget i momentet derude og tegnet direkte fra synsindtrykket. En kajakroer stævner ind mod land, en anden roer følger lidt længere ude, opad det indhegnende tovværk læner sig to blå og en gul pagaj. Smukt og intenst sanset og præcist gengivet. Klipper stikker op af havet, men hvor er hvalerne ?
Marietta Bonnet har noget med havet ? Et mellemværende. Og hun er god til at fange de stemninger, der er ved havet, af stilhed og storhed på én gang.
Pastellen har modsat maleriet iboende en lethed og en næsten atmosfærisk karakter, det lette farvestøv, som hvis ikke det fikseres til papirets flade, ”blæser væk” og let forsvinder. I Marietta Bonnets tilfælde får pastellens luftige materialitet dog et modspil af det håndlavede, nubrede, grove papirs struktur, som hun arbejder på. Papirtyper som hun udvælger med stor omhu. Hvor pastellen lægger sig ”ujævnt” på papirets forhøjninger og i fugerne og revnerne, som det f.eks. kan ses meget tydeligt i Nat i Burgsberg, Schwarzwald,(2013), hvor papiret, som har en dyb nærmest koboltblå tone, er ” Afrikapapir ” af den helt grove og kraftige type, kludepapir, – lavet i Zimbabwe af cowboybuksestof. Det giver noget særligt til udtrykket, at det ikke er en udglattet, ens farveflade vi får præsenteret. Det tilføjer en ekstra malerisk kvalitet til det tykke mørke fra Schwarzwald ved et hus sorthed, hvor fra venstre et træs grønne løv vibrerer i vinden.
Valget af de mørkere papirtyper egner sig godt for motiverne ved aften – og nattetide. Således også i Barreirinha Bar Café, Largo do Socorro, (2017) i pastel på mørkeblåt Koreapapir, hvor et vue karakteristisk for nætterne sydpå træder frem, – fra en cafe i mørket ser vi på en vej som slynger sig opad bjergskråningen lysene fra de små byer, skildret som en række orange og hvide prikker.
Marietta Bonnets værker kan læses som en slags rejseskildringer, en tegnet rejsedagbog om man vil og her skriver hun sig ind i en lang tradition. Det er umiddelbare oplevelser, iagttagelser, sansninger og stemninger fra fjerne destinationer fastholdt på papirets ru flade. Der er tegnede prospekter fra land og by, hvor havet og vejrliget altid er nærværende, enten i oprør med gyngende både eller som stille, spejlblanke mørke flader ved nattetide, hvori byens lys spejler sig. Prospekter som enten er set og overskuet lidt oppefra eller skildret direkte i øjenhøjde. Centralperspektiviske jo, men også set ud fra et oplevet perspektiv, hvor fladerne nogle gange ikke er lagt helt ned, men rejser sig lidt imod beskueren. Det accentuerer intensiteten i disse små pasteller. Det er værker af mindre formater, men nogle dog store i betragtning af, at hun har siddet med dem udendørs i vejr og vind.
Meget stemningsmættede kompositioner, hvor havet og det maritime spiller en central rolle, ofte med dramatiske himle og uroligt hav indfanget og skildret både i dagslys, ved skumring og i mørke.
Der er altid menneskelig aktivitet på billederne, musicerende mennesker, Swinging skitser fra Copenhagen Jazzfestival, som Marietta selv benævner dem og mennesker ved havet sejlende i allehånde bådtyper, robåde, kajakker og sejlskibe, m.m.
Vi får i indramningen, som enten er som ilagt med passepartout eller ” i akvarierammer ”, som Marietta kalder det, lov at se papirets afrevne kanter i al sin rå materialitet. De ujævne kanter skjules ikke under et passépartout , men er en del af værkets udtryk, og det gør noget særligt for værkerne og deres sanselighed. Læg også mærke til hjørnerne, hvor tegnebrættets klemmer har siddet, og pastelkridtet derfor ikke kan komme helt ud til kanten.
Det er et klassisk kunstnerisk greb, som Marietta Bonnet benytter sig af, det at arbejde motivet frem på en på forhånd given baggrundsfarve, ofte mørkere end det hvide papirs flade. Mange kunstnere gennem historien har benyttet sig af denne strategi. Kunsthistorisk set, i en europæisk tradition forståes, ser vi indenfor Tegnekunsten brugen af indfarvet papir siden renæssancen. I en dansk kontekst finder vi, blandt de tidligst bevarede papirarbejder, papirtyper i brune, blå og grå nuancer brugt af tegnere siden 1600 tallet. Øvelsen er at kunstneren må fokusere blikket på lyset og fremdrage det af motivet og får baggrundsfarven ”forærende” gennem det mørkere papirs tone. Det giver en lethed i udtrykket samtidigt med at det tonede papir samler billedet og kompositionen til en helhed.
Galleri Krebsen
Studiestræde 17A, København
Frem til 20. november
Åbningstider: Tirsdag–fredag kl. 12-18, lørdag kl.11-15
