Maria Zahle er billedkunstner og har arbejdet konceptuelt med materialer og farver. Hun har fx indfarvet stof, væv og papirklip til brug i værker hvor tekstur og farve har været i fokus. Hun har også udført en del værker til det offentlige rum. Her har hun med udgangspunkt i sin praksis udført kunstværker på bla. en S-togs station, samt vægge og gulv på Ålborg universitet.
Hendes digtsamling ligger i tråd med hendes billeder. Her er der standset former ud i papiret der nogen gange følger skriftbilledet, andre gange skærer de sig igennem det. Teksten er skrevet på en skrivemaskine eller der er i hverfald brugt en skrift der er monospatieret, som på en rigtig skrivemaskine. Monospatieret betyder at alle bogstaver har samme bredde, så fx bogstavet “i” har den samme bredde som bogstavet “m”. Dette valg er en kvalitet ved bogen, fordi det giver en klar reference tilbage til digteren selv, på samme måde som hvis hun havde skrevet den i hånden.
Tekst som billeder
Igennem digtene glider de abstrakte farvede former ud og ind i mellem teksterne. Digtene er alle sat op som formeksperimenter med masser af fantasi. Her bliver teksten til skriftbilleder, hvert digt er brudt op i forhold til indholdet. En sådan leg skal udføres af den der har skrevet digtet, da der her næsten bliver malet med typografien. Det er meget forfriskende at se denne måde at arbejde med typografi på, som fx Dada’isterne også benyttede sig af. Der er også plads til lidt humor fx når der står “my nail ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) )”.
Selve digtene er alle på engelsk og ikke lige til at gå til, men man kan ikke undgå at tage nogle af dem med sig i al deres mystik, her et eksempel:
as the moss
covers the granite
In glacial speed
the light falls
the conditioner smells off
and I open the window
Det er altså en digtsamling hvor der er leget med tekster, farver og former. De udklippede farveformer og teksten forener sig på en rigtig god måde. Digtene får den bedst mulige fremtræden og på den måde passer indhold og form fint sammen.