Marginale monumenter

23. May 2011

Af Randi Ottosen
randi@o2sn.dk

Marginale Monumenter er en udstilling, der taler til fantasi og realisme på en og samme gang. Værkerne er fordelt i tre sale. I den første sal mødes man af 2 store parallelle vægge med en installation med ”stilleben”. Det er fotostater fra forfaldne huse et eller andet sted fra det såkaldte udkants Danmark. De er 2 x 8 meter. I fotostaterne er indsat rigtige ting som f.eks. et gammelt vægur, en efeu på vej ud eller et lille billede i stramajbroderi. Det hele gør installationen mere levende, og museumsgæstens tanker kredser om spørgsmålet: Hvad er det lige, at det her går ud på??

Forfaldet bliver som i fugl føniks
I næste sal bliver forfaldet i landområderne totalt. Øde-lagte huse og forfaldne gårde. Men nu har forfaldet antaget en ny karakter. Fotografierne af de forfaldne huse er blevet til stramajbroderi, sirligt broderet af damer fra Nordvest-jylland. De forfaldne bygninger bliver i denne nye form en slags fugl føniks, hvor noget nyt genopstår af asken. Broderierne bliver til symboler om forandring i verden. Vi ved ikke lige, hvad det er der kommer af nyt, men der kommer noget – i dette tilfælde de flotte broderier.
Midt på gulvet ligger en kæmpe stramajpude, som man får en forfærdelig lyst til at lægge sig på for at betragte og fundere over disse værker.
I den sidste sal er en stor lys skulptur med strålende neonfarver a la julepynt ene-ste element. Også her er forfaldet på vej, men magien tager overhånd og efterlader et håb om nye tider.

Samtidskunstens nye veje
”Marginale monumenter” er én kunstners fine forøg på at skabe diskussion, søge nye veje og finde andre medier ”at kravle ind i”, – at antage nye forklædninger, vende og dreje og kritisere, – kortslutte. Det er det Thomas Wol-sing gør med denne udstilling, hvor stramajbroderi indtager en væsentlig central rolle.
Og det lykkes ret godt, – vi bliver positivt nysgerrige af samtidskunstens mange nye veje og muligheder!

Skive Ny Kunstmuseum
Havnevej 14, Skive
Frem til den 19. juni 
Artikel fra: Nr. 05 / 2011 – Maj / juni