Af Annemette Fogh
annemettefogh900@hotmail.com
Jeg fotograferer det, jeg ikke kan male, og maler det, jeg ikke kan fotografere.
Man Ray (1890-1976) var en del af den tidlige europæiske avantgarde, som eksperimenterede på kryds og tværs af medierne, opfandt et nyt formsprog og gjorde op med det traditionelle til fordel for det modernes fremstormen.
Det kan man opleve på Øregaard Museums store efterårsudstilling. Den følger Man Rays arbejde på tværs af de forskellige materielle udtryk, han beskæftigede sig med – maleri, tegning, collage, objekter, fotografier, film og bøger. Det er første gang i 40 år, at vi har mulighed for at se en større retrospektiv udstilling med Man Rays mangeartede værker. På Gl. Holtegaard vises samtidig udstillingen Lys & Mørke med fokus på hans fotografi.
Man Ray var amerikaner, men boede mere end halvdelen af sit liv i Paris. De fleste kender den amerikanske verdenskunstner Man Ray som en af det 20. århundredes store fotografer. Men faktisk indledte han sin kunstnerkarriere som maler og brugte alle tænkelige medier og teknikker til at undersøge forbindelsen mellem genstand, syn og tanke.
I det første rum introduceres vi til Man Rays mange selvfremstillinger, og ser, hvordan han bruger sit navn som brand. Fortsætter vi ind i den smukke villas mest spidsborgerlige stue, finder vi Man Rays berømte dadaistiske objekt, strygejernet med de påklistrede søm (Cadeau (Gave) 1921/1963, strygejern, 14 søm og lim), som står centralt placeret i en montre. Et møde ligeså surreelt som Man Rays berømte collage og tegning af det tilfældige møde mellem en symaskine og en paraply på et dissektionsbord fra 1932. I det hele taget er Man Ray kontrasternes mand. Gennem hele sit liv yndede han at arbejde med to helt modsatrettede ideer og objekter for at opnå ny indsigt gennem mødet mellem to uforenelige begreber eller genstande.
Udstillingen fortsætter med Man Rays tidlige litografier og collager fra 1926, hvor han eksperimenterede med farven, som vi også ser det hos andre af samtidens kunstnere, f.eks. Bauhauskunstnerne. Man Ray arbejder i disse værker med, hvordan vi afkoder det sete, og kunstneren indgår således i en dialog med beskueren.
Går vi videre i udstillingen kommer vi til kridtpiben med sæbeboblen ( Ce qui manque á nous tous (Det vi alle mangler) 1927/1972 kridtpibe, glas og blæk), endnu et surreelt møde mellem modsætninger, som fremhæver ukendte sider af tilværelsen. Kunstneren som den der skaber ud af intet, blæser luftige bobler, der bliver som et spejl, der indgår i en vekselvirkning mellem værk og beskuer. Man Ray folder motivet ud og boblen, eller dråben, er et ledemotiv i hele hans oeuvre. Legen med synets rolle for verdens fremtræden, øjet som motiv står helt centralt i hans produktion.
Man Ray kom også til Danmark for at fotografere i 1933. Tilsynela-dende var det et invitation til at tage et portætfoto af den danske samler af afrikansk kunst Carl Kjersmeier (1889-1961), som bragte kunstneren til København. Kjers-meier havde en stor samling af afrikanske masker og figurer som i dag befinder sig på Nationalmuseet i Kbh, og Man Ray benyttede lejligheden til at tage nogle nyskabende fotografier af genstande fra samlingen, hvor han leger med lys og skygge. Fotografierne er typiske eksempler på hans alsidige fotografiske arbejde foruden at de er et udsagn om, hvordan afrikansk kunst og fotografi blev tæt forbundet i modernismens dynamik.
Man Ray – Syn & tanke tilrettelægges i samarbejde med Mjellby Konstmuseum i Sverige. På dansk grund indgår udstillingen i en fælles satsning med Gl. Holtegaard, der sideløbende viser en udstilling med fokus på Man Rays fotografi.
Åbningstider: ons – fre 13-16, lør – søn 12-16.
Øregaard Allé 2, Hellerup
Frem til 26. januar 2014
