Udstillingen er ikke omfattende. Den består af 10-11 malerier, hvoraf 3 er på 150 x 190 og 1 på 190 x 140, men den er alligevel overvældende i sin kølige insisterende stilhed.
Stedets ånd
Ulrik Møller maler på en særlig tradition fra guldalderen og frem, men han er samtidig helt nutidig på sin egen måde og med sine egne valg af motivudsnit. Guldalderkunstnerne valgte noget, de mente var særligt dansk: gravhøje, bondebefolkningen, bøgetræer, Møns klit. Noget, der var storslået (og nationalt) på sin egen måde.
Ulrik Møller vælger sin motiver anderledes. Det er fra hjemlandet Fyn eller København, som han flyttede til og senere videre til Berlin, hvor han har boet de seneste mange år. Han vælger et udsnit, der for det meste mangler stærke karakteristika i sig selv. Det er steder som flest. Men han arbejder sig ind i stedets ånd gennem selve maleprocessen og trækker den frem, så stedet pludselig bliver noget ganske særligt, som man dvæler ved.
Kærligheden i det enkle
Jo længere man dvæler og lader sig suge ind i maleriet, jo mere bliver stedet til. Det er det, man kan beskrive som ZEN. Det er malerier, man ikke kan se i forbifarten. Man skal selv være til stede på samme niveau som maleriets sted er tilstede.
Møller maler for det meste med kolde farver (blå og grøn), som han gør let uklare, som om man ser gennem et slør – eller rettere gennem det slørede lys, vi tit oplever i det nordiske, hvor ingenting står klart og skrapt. Hvor alt er lidt sløret og tingene tenderer til at glide over i hinanden, som man f.eks. oplever i det lille maleri fra 2019 ”Fodboldbanen i Vester Aaby” (lille by på Fyn). Banen ligger snedækket hen med et tomt mål, og en enkelt lampe forsøger at kaste lys i baggrunden ved et ståltrådshegn, men kan ikke rigtig trænge igennem. Nogle lave huse og træer går nærmest i et med undtagelse af skyggen af et lidt højere træ helt til venstre. Forrest leder nogle fodspor i sneen ind i billedfladen. Vejret og naturen har overtaget dette eftermiddagsmotiv (man har en tændt lampe). Man kan kun vente på de ændringer, man ikke kan gøre noget ved, for at man igen kan spille bold.
Man bør unde sig den tid, det tager at se på Ulrik Møllers malerier, for at finde oplevelsen. Måske er det dét, han opfordrer til med sin titel (lån fra Beatles) at finde kærligheden i det enkle og almindelige, som han selv har fundet og gerne maler frem.
Galerie MøllerWitt,
Christiansgade 18, Århus
Frem til 23. februar
