Sonia Delaunay - 12.02 - 12.06 2022. Installationsfoto fra udstillingen © PRACUSA S.A.

Stor præsentation af Sonia Delaunay på Louisiana

Af Finn Hagen Madsen - 26. Feb 2022

Maleri som mode og mode som kunst – Stor præsentation af Sonia Delaunay viser, hvordan hun prøvede at ophæve modsætningen mellem kunst og design

Denne udstillings blikfang er en sportsvogn som Sonia Delaunay har koloreret. De blanke bil-lak farve flader følger autopladernes naturlige opdeling. Farvetemaet på den udsmykkede bil er de rytmer og klange som Sonia Delaunays har gjort til sit varemærke. Bilen er designet som en brugsgenstand ikke som et kunstværk. Dette var en anden af Delaunays pointer, nemlig at kunst ikke kun skulle være noget der hang på en væg. Det skulle også være noget man kunne tage på eller omgive sig med – bruge i hverdagen.

Sonia Delaunay – Elektriske prismer, nr. 41, 1913-14.
Olie på Lærred, 54 x 46 cm. FNAC 28998.
Centre national des arts plastiques, Frankrig © PRACUSA S.A.

Abstrakt på tværs

Det meste af Sonia Delaunays malede produktion er de genkendelige abstrakte kompositioner med cirkler og afskårne former kombineret med farvede firkanter. En leg med enkle elementer som optog hende hele livet igennem. Det i sådan en grad, at trods ideen om at man ikke skulle kunne se individet bag et abstrakt maleri, altid let genkender hendes stil.

Der er kun undtagelsesvis figurative elementer i hendes maleri. På udstillingen ses nogle enkelte portrætter og nogle eksperimenter hvor hun blander sine abstrakte former med et billede af en specifik oplevelse som fx i “Flamencosangerne”.

Da Paris var verdens centrum

Sonia Delaunay kom til Paris fra Sct. Petersborg 1914 for at studere maleri og blev hurtigt en del af byens kunstnermiljø. Som aktiv i tidens avantgarde gav hun en modernistisk fortolkning af de påvirkninger industrialismen havde tilført bybilledet. I et maleri som “Elektriske prismer” omsætter hun fx byens lysreklamer og sporvogne til en abstraktion med cirkler og farvede felter. Kontrastfarver holdes på plads af tætte sekundær farver og lysere toner, alt sammen fladt og uden direkte genkendeligt motiv.

Sonia Delaunay lagde her grunden til det fladebaserede abstrakte maleri hun varierede i det uendelige på brugsgenstande der omgav hende. Individets direkte oplevelse var som nævnt ikke interessant, det var derimod syntesen af det oplevede. Sonia Delaunay og hendes mand deltog aktivt i den tids kunstneriske eksperimenter og skabte mange originale ting, bl.a. kostumer til danseforestillinger og Dada inspirerede digt-kjoler. Dada bevægelsen mente at man skulle flette de forskellige kunst og udtryksformer sammen, til sidst i udstillingen er et eksempel på bøger som Delaunay har formgivet ud fra denne tankegang.

Den simultane kontrast

Sonia Delaunays foretrukne medie var gouache, de farvemættede matte flader passede til tanken om en kunst hvor farverne forstærkede hinanden gennem simultan kontrasten. Selve begrebet simultanitet blev brugt af tidens kunstnere på lidt forskellig måde, det var bl.a. også dækkende for kunst der var engageret i flere medier og kulturelle sammenhænge samtidigt, som fx moderne ballet med avantgarde musik og kostumer designet af Delaunay.

Tusinder af mønstre

Inspireret af blandt andet sit eget kostumedesig og fordi hun manglede penge; gik Delaunay videre med at lave tekstiler. Hun prøvede at producere sine designs, men hun var perfektionist og ville producere luksusdesign. Det er svært når man er kunstner og ikke forretningskvinde. I stedet begyndte hun at samarbejdede med forskellige af tidens design firmaer.

På udstillingen ses en mængde af de mønstre hun fik produceret sammen med virksomheden Metz i Amsterdam, der var kendt for at markedsføre tiden store designere. Hun tegnede over 2000 mønstre for firmaet, de blev produceret i ret små oplag på udsøgte materialer som silke og andre fine stoffer, ofte som blokprint. Denne ret langsomme metode betød, at stofferne ikke kunne masseproduceres, senere blev enkelte af hendes stoffer dog produceret på mere moderne måde.

Sonia Delaunay – Kjole, ca. 1926. Plisseret, grøn, hvid, sort.

Materiale og mode

Tekstilerne blev også vævet og broderet. Få er bevaret i deres færdige form, men en tyk bog med trykprøver og kommentarer er udstillet. Sammen med malerierne i den store sal, er rummet med tekstildesign udstillingens højdepunkt.

Man kan se hvor langt hun kom omkring i sine mønstre, er er de abstrakte former vi kender hende for, men også mange andre hvor hun har eksperimenteret med spiraler, streger, geometri og florale mønstre. Hun insisterede på at det håndlavede præg skulle kunne ses i stofferne, i hendes malerier ses naturligt nok den vibrerende streg som penslen giver, men det samme ses også i hendes mønstre – ingen passer og lineal her!

I en naturlig forlængelse af tekstildesignet lå hendes mode og kostume designs. Mange af skitserne til disse kreationer er næsten mere kunstværker end tøjdesign. Allerede i 1920erne fik hun produceret kjoler, nogle af dem er med på udstillingen og virker forbavsende moderne i deres brug af farver, mens selve snittet afslører at der er tale om hundrede år gamle kjoler.

DELAUNAY-TERK, Sonia_Vestidos simultáneos. (Tres mujeres, formas, colores), 1925_519 (1981.30)

Louisianna design

Det er prisværdigt at Louisianna til katalog og udstilling har fået tegnet en skrift baseret på det skriftdesign Sonia Delaunays brugte til sit eget navn, det giver en flot konsistens i det grafiske udtryk på udstillingen og i kataloget. Udstillingen taler til såvel den kunsthistoriske og kunstnerisk interesserede, som til den der vil studerer tekstil og mode udført af en kunstner der formåede at ophæve skellene mellem de forskellige områder.

Om Delaunay på Louisianna Channel
Til udstillingen om Sonia Delaunay er der produceret interviews med kunstnere og designere. Der er Sheila Hicks, Mette Winckelmann, Margrethe Odgaard og Henrik Vibskov. De tre sidste er på dansk, den korte video med Sheila Hicks er på engelsk uden undertekster. De deler alle deres nutidige blik på Delaunays arbejde. Der er mange spændende vinkler på hendes værk at lytte til. De kan findes på Louisianas video kanal, her er også mange andre interviews med mange af vor tids store kunstnere. Kanalen dækker kunst, litteratur, musik og design, de fleste videoer er på engelsk.

Louisiana Museum of Modern Art
Gl. Strandvej 13, Humlebæk
Frem til 12. juni

Artikel fra: Nr. 02 / 2022 – Februar / Marts