Galleri Kunstmix på Østerbro lagde i foråret 2019 rum til udstillingen Maleri & Møbleri. Her samarbejdede arkitekten, far, Per Holland Bastrup og billedkunstner, datter, Nana Rosenørn Holland Bastrup om en duoudstilling af særligt karat. Anledningen var 100-året for kunst- design- og arkitekturskolen BAUHAUS, og inspirationen til udstillingen kom fra et ikonisk Bauhausfotografi af Erich Consemüller, der afbilleder en stol, med en siddende kvinde, som bærer en maske, skabt af kunstneren Oskar Schlemmer.
Kunstmix har udgivet en smuk bog på 156 sider, som beskriver udstillingens idé, hvor begges værker præsenteres i et lækkert format. Bogen er et vidnesbyrd om et kreativt kredsløb mellem far og datter, og viser Nana R.H. Bastrups elleve malerier på udstillingen, og giver en særskilt fin præsentation af 27 af Per Holland Bastrups unikke møbeldesign, gengivet med skitser og inspirationskilder.
I forbindelse med bogens tilblivelse fortalte de to medvirkende om tankerne bag.
Et cirkelslag
Som billedkunstner er man naturligt i dialog med kunst, kultur og arkitektur, et træk, som Nana R.H. Bastrup loyalt udfolder i en stor del af sine værker, men at udstille sammen med én, der laver møbler, det er usædvanligt. Vilhelm Lundstrøm og Finn Juhl blev vellykket vist sammen i 2017 på Brandts, og i forretningen Designmix, der drives af forældreparret Bastrup, sammenstilles kunst, møbler og designgenstande løbende i vekslende forløb.
Møblerne har været der, fra Nana var helt lille. De to x Bastrup har siddet, stået og gået i dialog altid, og med udstillingen formåede de at forstærke den andens spotlight.
I udstillingen mødtes far og datter helt konkret i billederne. På Nana R.H. Bastrups bemalede fotos i hovedværket [KURIOSER DIALOG] sidder de face-to-face, men maskerede i hver sin stol, som Per Holland Bastrup har designet. Nana har iscenesat en eksotisk stemning, som går igen i flere af billederne med en af de to, med masker og Pers møbler som aktører. Far og datter deler en fælles interesse, både for ikoniske Bauhausinspirerede elementer og for afrikanske masker, figurer og møbler. Begge undersøger de sider af de eksponerede genstande, og afsøger forholdet mellem artefakter, transformation og identitet.
– Du er, hvad du sidder på, har Nana R.H. Bastrup udtalt. – Sidder du på en høvdingestol, så er du høvding. Den er en identitetsmarkør, en maske til din rumpe.
– Og, på din maske skal jeg kende dig, kan man tilføje med Blixens ord.
Møblerne af Per Holland Bastrup, særligt stolene, står som eksperimentelle ikoner, der er blevet til, nærmest som skulpturer, men dog funktionelle skulpturer. Per Holland Bastrup er uddannet murer, bygningskonstruktør og arkitekt fra Kunstakademiet i 1983.
Som møbeldesigner drives han af at forfine. Han udforsker statik, stabilitet, og materialernes anvendelsesmuligheder.
– Jeg sammensmelter de geometriske former, koger det helt ned, så du ikke kan trække fra eller lægge til, uden at udtrykket bliver blodfattigt, fortæller Per Holland Bastrup, som i sine møbler lever op til udtrykket Less is more.
Triangolo, stolen i stål og laminat kom til verden i året, hvor Muren faldt, i 1989. Den bygger primært på cirklen og trekanten.
– Alting er et billede på sin tid, mener Per Holland Bastrup. Uanset, om du bruger de arketypiske, enkle, geometriske former som udgangspunkt, hvor en cirkel er en cirkel, så kommer materialerne ind med deres særpræg.
– På Triangolo, som oprindeligt hed Tanga, der er det eksempelvis dimensionerne og de ekstruderede stålrør, der former ryglænet, som fortæller om 80’erne. Stolen blev præsenteret på Scandinavian Furniture Fair 1989 i Bella Center, København.
Stål i dansk møbeltradition
Herhjemme hang der endnu i 1980’erne en duft af træ over næsten alt, hvad der blev anerkendt som godt, dansk møbeldesign. Arkitekten Kaare Klint, faderen for den danske designkultur, havde lagt fundamentet for en dansk møbeltradition med de shakerinspirerede træmøbler tilbage i 1930’erne.
– Efter Verdenskrigen kom der en arkitektonisk og designmæssig strømlining ind. Arkitekten Finn Juhl var inspireret af den moderne, konstruktivistiske kultur, og beskæftigede sig med principper omkring det bærende og det bårne. Med sin Høvdingestol i 1949 hyldede han fortsat snedkerkunsten, fortæller Per Holland Bastrup.
Arne Jacobsen tegnede Myren med tre stålben og det dampformede, laminerede bøgetræssæde i 1952. Hans Wegner tegnede OKSEN med stålstel i 1960, og Poul Kjærholm, der er mester i forenkling, lod sig inspirere af romersk design fra Herculanum. Op gennem 1960’erne og ’70’erne blev Myren og dens afløser 7’eren, samt alle FDB-møblerne folkeeje.
Postmodernistisk gennembrud
På en rejse til Milano med Arkitektforeningen i midten af 80’erne oplevede Per Holland Bastrup det allernyeste indenfor møbelkunst, det italienske ’antidesign’. Det hed postmodernisme.
– Goddag, blev der sagt i 1981 til Memphis Gruppen med folk som Ettore Sottsass, George J. Sowden, Alessandro Mendini, Shiro Kuramata og Michele de Lucchi. Flere af dem havde baggrund i arkitektur og grafisk design, fortæller han.
– Det var fascinerende, hvordan de gjorde op med traditionerne, skabte elementer, der kunne flyttes rundt, og påførte flag og farver. Italienerne eksperimenterede med materialer som stål og farvede laminater, og de rene, enkle, geometriske former dukkede op.
Allerede BAUHAUS, Mies van der Rohe, De Stijl og Gerrit Rietveld havde pirket til snedkertræets monopol, og forenklet formsproget. Via et møde med en model af Gerrit Rietvelds Red & Blue Chair tegnet 1917, der fungerede overraskende godt, da Per prøvede at sidde på den, så kom der gang i møbelskitserne og det eksperimenterende.
– Det konstruktive bag designet og selve statikken interesserede mig. Den statiske trekant er et element, som er dybt forankret hos mig.
– Den ser man også i såkaldt primitive afrikanske møbler, som netop ikke vipper, når de har tre ben. Den klassiske malkeskammel er et andet godt eksempel, fortæller han.
– I rokoko-tiden flytter møblerne ud fra væggene, og antager et helt nyt formsprog. Møblerne samles uden sprosser. Sargene i sofaer og stole pines ned, og antager nye former. Konstruktionerne er geniale, udtaler Per. Der er masser af læring og inspiration i de gamle møbler.
Den græsk-romerske Klismos stol har den buede ryg og de svungne ben, som Mies van der Rohe måske skeler til med sin klassiker, Barcelonastolen fra 1929, hvor stel, sæde og ryg ses som selvstændige enheder.
Postmodernisme henter således i 1980’erne atter en meget stor inspiration i den klassicistiske arkitektur.
– Triangolo, som er inspireret af Arne Jacobsens Myrestol, har to ben fortil, og forsvinder bagtil med kun ét ben. Perspektivisk synes det uendeligt, beskriver Per. Stabiliteten på de tre ben arbejder han med i flere møbler.
Tilbage til fremtiden
Stolen Triangolo er blevet relanceret i en endnu mere skulpturel version med et sæde i stål, og bliver i dag fotograferet til førende magasiner, vist på designmesser og produceres af Frama Cph. Førsteudgaven Tanga – Stol nr. 1995 02 – findes blandt de øvrige klassikere på Danmarks Designmuseum.
Siden 2018 har Per Holland Bastrup arbejdet med en serie enkle møbler i træ, som trækker på såvel BAUHAUS erfaringer og formsprog, som græsk-romersk klassisk møbleri. Eksempelvis modellen TRIPOD FLASH CHAIR med et fremadstrækkende ben, det orange lyn, der giver stolen en tydelig identitet, og som har en bærende funktion for hele konstruktionen. Således har Per Holland Bastrup tilføjet nye kapitler i møbelhistorien.
Med bogen præsenteres en række modeller, man kommer tæt på løsningerne, og ser hvordan Per Holland Bastrup fører ideer og principper ud i virkeligheden. Signaturfarven Orange, der ses på det lynformede stoleben og i en del af Nana Bastrups værker, der også dannede baggrundsfarve i udstillingen, er fulgt med til bogens omslag. Alt er gennemtænkt til mindste detalje.
Maleri & Møbleri
Nana R.H. Bastrup & Per Holland Bastrup
Udgivet af Kunstmix, København, Danmark
Tekst og layout: Matvey Slavin
156 sider, ISBN 978-87-93898-02-8
info@kunstmix.dk