Af Preben Winther
preben@winther.mail.dk
Hvad tænker man, mens man venter på at bøddeløksen skal falde? Var Det stockholmske Blodbad vild lovløshed? Hvem var og er de gode, og hvem repræsenterer ondskabens imperium? Er det altid magthaverne, der er på den rigtige side? Hvem har retten til historien?
Alle disse spørgsmål og flere til har Østfyns Museer ønsket at stille med deres store Christian II-udstilling på første sal i Nyborg Slot, og man har engageret den fynske billedkunstner Børge C. Meibom til at bidrage med kunstneriske fortolkninger af kongen og Blodbadet i Stockholm. Det er stærke sager.
Optakt
Det såkaldte Kongens værelse er helliget en egentlig museumsudstilling om Christian II. På væggene store gengivelser af samtidige kunstneres portrætter af monarken, bl.a. Lucas Cranach, Albrecht Dürer og Michael Sittow. Midt på gulvet en stor firesidet søjle på sokkel, illuderende de velkendte mindesmærker af granit. Men entydig er denne bestemt ikke.
Dens ene side er næsten hvid. Her kan man læse sentenser om Christian II ”Den Gode”. Troens beskytter, rigssamler, renæssancefyrste etc.. En lysegrå side fokuserer på liv og skæbnefortælling. Her optræder selvfølgelig Dyveke. En mørkere grå side beretter ”En fængslende myte”, og den næsten sorte side er helliget ”Tyrannen”. Kætter, lovbryder, magtmisbruger, til riget og dets indbyggeres skade og fordærv… Så er man ligesom stemt på den rigtige vis, når man træder videre ind i Den lille riddersal.
Rettergangen
Børge Meibom valgte at løse sin del af den store opgave udelukkende med portrætter, men så afgjort i en udvidet betydning af begrebet. Nogle spanske vægge danner et rum, hvor beskueren kan forestille sig en retssal og opleve sig selv som en af de arresterede. På væggene hænger, ramme ved ramme, sort/hvide træsnit.
I midten troner Christian II himself, lidt større i format end de øvrige. På begge sider af ham processens hovedansvarlige, næsten naturalistiske i udtrykket; de ser på én, og de agerer. Til venstre hænger 14 rigsrådsmedlemmer. Deres ansigter er tvivlende og usikre, men også aggressive, udført ekspressionistisk og voldsomt dynamisk. Til højre 7 kættere, de anklagede. Deres træk er før trykning skåret ned i træstokken til et absolut minimum. Deres fysiognomier er fortrukne, næsten opløste af angst.
I vores sprog
Når man bevæger sig videre, havner man på torvet i Stockholm. På installationens illuderede brosten optræder mandshøje, hvidmalede kætterskikkelser, forpinte og smertemartrede, groft huggede i træ. De overvåges af grupper af Nyborg Slots gamle sorte rustninger med hjelme og visirer. Længst inde i rummet en nøgtern sort bænk med blodstænk i form af rød maling. Nedenfor afhuggede hoveder og hænder en masse, udført i keramik og kalket hvide.
Det ville være lige dele umuligt og utidssvarende at udføre Stockholms torv realistisk. Den aktuelle løsning og Meiboms setup er så teatralsk som tænkes kan og meget langt fra en virkelighedstro gengivelse. Netop derfor virker det både makabert og vedkommende. Det taler til os i et sprog, der er vores, og det fortæller om hændelser der ikke bare er fortidens, men også dagens og morgendagens, et eller andet sted i verden. Selv de tre portrætter af vidner, der hænger lidt i ubemærkethed, er rystede, og det i en grad så deres ansigter sitrer og tåger bort.
Udstillingens hensigt har såvel fra Østfyns Museers som Børge Meiboms side været at drage hævdvunden historieskrivning i tvivl og inspirere til et mere nuanceret syn på fortidens begivenheder. Kunstneren har bidraget til Christian II-rummene med en stribe værker, der emmer af menneskeligt nærvær, følelser og substans. Genialt at skabe det hele i sort/hvidt!
(Når man igen forlader slottet, bør man lægge vejen tilbage over slotsgården og kigge inden for i Café Danehof, ved siden af billetsalget. Her hænger et udvalg af Børge Meiboms grafiske blade fra de sidste 4-5 år.)
Slotsgade 34, Nyborg
Frem til den 31. oktober
