Gennem de senere år har ARoS haft et samarbejde med Tate London, som har medført et par stærke udstillinger af bl.a. London Skolen. Nu kulminerer dette samarbejde med en virkelig sællert: maleren Turner, som utallige kunstinteresserede (inkl. denne skribent) i årenes løb har valfartet til London for at stifte førstehånds bekendtskab med. Nu bliver det muligt at se et markant og velvalgt udsnit af Turners omfattende produktion, som han i sin tid donerede til den engelske stat. Det drejer sig om 25 malerier og 79 akvareller – Turner tillægges ofte afgørende betydning for udviklingen af akvarelmaleriets popularitet specielt i UK.
Forudskikkede impressionismen
Joseph Mallord William Turner levede fra 1775 til 1851 og blev så at sige sin helt egen unikke maler, der forudskikkede impressionismen og moderniteten, samtidig med at han var meget traditionel tidsmæssigt – romantikken – i sin optagethed af græske myter, som optræder i mange af hans værker. Disse er dog for det meste skildret så underspillet, at det med nutidens øjne ikke har en afgørende rolle for oplevelsen af hans malerier – og ikke noget, man reelt bør gå særlig meget op i. En undtagelse kunne være et værk fra 1846: ”The Angel Standing in the Sun”, hvor englen synes at være centrum i solens lys og kan ses som et religiøst betinget statement. Jeg kommer til at tænke på Ingemanns salme (1837) ”Lysets engel går med glans”, hvor han skriver i strofe 2: ”Sol går over verden ud med Guds lys i øje”.
Fra mørket ind i lyset
Udstillingens titel ”Solen og Gud” tillægges ham som citat sidst i livet og forstås som, at det er solens lys, der bestemmer alt liv og alt, vi kan se, hvilket jo må siges at være en objektiv sandhed. Uden solens lys en død jordklode! Uden solen det totale mørke.
Det er netop lyset og mørket, der bliver Turners store passion at skildre i forhold til landskaber og atmosfærens aftryk på landskaberne: regn, skyer, regnbue, tåge, vinden, stormen (dramatisk i ”Stormy Sea with Blazing Wreck”) og så, hvordan vi netop er underkastet disse fænomeners udfoldelse. Et særligt afsnit er byen Venedig, som han var meget optaget af, fordi vandet og himlen står så markant over for hinanden med lyset som fremkaldervæsken og forbindelsesleddet. Et fremragende eksempel på det er maleriet ”Going to the Ball (San Martino) fra 1811, hvor den nedgående sol indhyller hele landskabet i glødende skær lige i overgangen mellem hav og himmel.
Lysets kraft
Når man skal ind i udstillingen, træder man først gennem en mørk korridor, som er inspireret af Turners eget galleri, hvor man netop først skulle være i mørket for at være i stand til at opleve lyset. Når man træder videre ind i rummet, møder man ”Story of Apollo og Daphe” (1837), som er en åben dal mellem lave bjerge, hvis materialitet er ved at opløses underkastet lysets kraft, som fylder hele baggrunden. I forgrunden udspiller sig den mytologiske scene, hvor figurerne er så små, at de næsten opsluges af landskabet. Kun et træ til venstre ude i kanten og to træer til højre laver en klar markering om den mytologiske scene. Træerne repræsenterer mørket og skyggen. Hele baggrunden er et stort lysvæld, og det går igen flere gange i andre malerier. Igen kan man tænke på en dansk salme, nemlig Jacob Knudsens ”Se nu stiger solens af havets skød” (1891), hvor det i strofe 5 lyder ”Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind”, hvor morgens vind ”ånded af lyset ud”. Sådan oplever jeg også Turners oplevelser og gengivelser.
Langt forud for sin tid
Udlånet fra Tate er en appelsin i ARoS’ hat og bør medføre, at publikum vælter ind. Alt andet vil være uretfærdigt. Turner var produkt af sin tid, og det ser man også i de overdådige guldrammer, malerierne er indrammet af, men prøv at se de samme motiver i kataloget eller den lille folder, man frit kan tage, hvor rammerne er væk. Så ser man malerierne stå meget mere skarpt og virke mere nutidige.
Turners indflydelse rækker helt i vor tid og rammer noget centralt netop på og hos ARoS. Olafur Eliasson skulptur ”Your rainbow panorama”, der kroner bygningen (og som er et internationalt trækplaster), og den kommende udbygning med et værk af amerikanske James Turrell, drejer sig om at integrere lyset og dets spektrum af farvemuligheder på en anden måde end et maleri, men begge kunstnere vedstår sig inspiration og arv fra Turner: Eliasson udtrykker det således:”Turners malerier giver rig mulighed for at udforske forestillinger om transformation, bevægelse og atmosfære” og Turrell siger: Jeg kan dårligt tro, hvor langt forud for sin tid han var”.
ARoS – Aarhus Kunstmuseum
Aros Allé 2, Aarhus
Frem til 6. marts 2022
