Lyset bryder frem

15. Apr 2011

Af Kirsten-Marie Hedeland
Km.hedeland@ofir.dk

Foråret er her og naturen har trukket det mørke kvælende tæppe af sig og vælter sig i det livsgivende lys. Når lyset bryder frem sker det noget magisk. Vi sprænges med energi. Og suger til os. Men det er ikke kun naturen, der har tændt lyset. Indenfor i Brænderigårdens smukke hvide rum bryder lyset også frem.

Ni samtidskunstnere, Mikkel Carl, Viera Collaro, Olafur Eliasson, Anette Harboe Flensburg, Runa Maya Mørk Huber, Lotte Tauber Lassen, Thorbjørn Lausten, Tine Bay Lùhrssen og Hans E. Madsen, alle med vidt forskellige mål og midler, har tændt lyset og leger med forskellige lyskilders udtryk og virkemåde.

De tidlige lysmestre
Én af de allerførste til at eksperimentere med lysbaseret kunst, var den ungarnske formgiver og fotograf László Moholy-Nogy, som tilbage i 20´erne skabte en lysinstallation med elektriske pærer. Også 60´ernens kunstnere, Dan Flavin og Bruce Nauman eksperimenterede med lyset. Og siden har mange andre kunstnere taget lyset til sig, så at sige, og er blevet klar over dets mange muligheder og udtryk. Dog har lyskunst ligget lidt i forglemmelsesbog indenfor kunstens verden, og det er en skam. For kunst, der frembringes af lys er ganske interessant og et meget virkefuldt visuelt medie. Ses lyskunst i dagslys eller i nattens mørke skabes der en fuldstændig anderledes oplevelse af én og samme installation. Ændringerne i omgivelserne har dermed stor betydning for oplevelsen, og det er bl.a. på det område at lyskunst adskiller sig fra andre kunstformer.

Lys i stille bevægelse
De ni samtidskunstnere, blev inviteret af Brænderigården, netop af samme årsag. For at se om der stadig var en begejstring og lyst til at indfange lyset og bruge det som fælles omdrejningspunkt for en opsætning, der kan opfordre til at bemærke lyset og lukke det ind.
Med lyset som det bærende medie arbejdes der med fotografi, projektion og in-stallation. Lyset som det sprøde, blændende, skarpe, farlige og nuancerende. Der skabes en moderne og nærmest poetisk kunstkulisse, hvor lysende installationer i stille bevægelse går i dialog med rummet.
Ved hjælp af det tekniske skabes der oplevelser af dybde og rum. På fascinerende måde leges der med lys, skygge og farver og det hele sættes sammen i et fantastisk lyssprog.
Min kompliment til Brænderigården for at sætte fokus på lyskunsten med så kompetente lysmestre.

Kunsthal Brænderigården
Riddergade 8, Viborg
Frem til den 22 maj
Artikel fra: Nr. 04 / 2011 – April / maj