Lu Yang er født i 1984 i Shanghai, Kina, hvor hun fortsat bor og arbejder.
Hun er uddannet i to omgange 2003-07 og 2007-2010 fra China Academy of Art. Her studerede hun nye medier under Zang Pelli – kendt som igangsætteren af videokunst i Kina. Hendes værker kredser i høj grad om hendes interesse for subkultur med biologisk og teknologisk kunst som hendes vigtigste former for medier. Hun siger: “Med en skeptisk holdning til etik i kunst og moral spørgsmål, har jeg valgt at udtrykke og udforske mit kreative koncept gennem ansættelse af levende organisme og teknologisk kunst i mit arbejde.” Mange af værkerne stammer fra ideer om biologi , om død og om liv. Hun har haft en nærmest kometagtig karriere og var allerede i 2015 repræsenteret på den kinesiske pavillon i Venedig med værket ”Moving Gods”.
Repræsenterer en ny generation
Deutsche Bank har besluttet af udnævne hende til årets internationale kunstner i 2022 med den begrundelse, at hun repræsenterer en ny ung generation, hvor traditioner, myter, spirituel tænkning (buddhisme, hinduisme, shamaisme) går i et med den nyeste videnskab (neurovidenskab bl.a. transkranial magnetisk simulering, biologiske og medicinske processer) og de nyeste teknologier (3D-animationsfilm, videospil, hologram, VR-projekter, grafiske arbejder og med ønsket om total udbredelse) og udleves gennem sin avatar DOKU (hendes personlige repræsentation eller genfødsel inde i den digitale verden). Man kan ikke lade være med at tænke på filmtrilogien Matrix, der også handler om at overskride grænsen mellem de to verdener med katastrofale følger. Hos Lu Yang er holdningen helt anderledes, her opsluges hende/ham med dansende fryd af farver og væsener i den skabte digitale verden, for der danses meget i værkerne med henvisning til dans i forskellige religiøse sammenhænge.
Den frigjorte digitale identitet
Lu Yangs udstilling på ARoS kredser om at forfølge og måske helt forsvinde ind i det digitale liv og er et voldsomt sansebombardement, hvor det kan være svært at følge med. Det er så gennemført østasiatisk med sine referencer til Manga-tegneserier, Anime-film, videospil og gaming, at man næsten mister pusten, for der er action hele vejen igennem uden begrænsninger i tid, rum eller i figurernes liv. Det ser man bl.a. i en video lavet over et spil, hvor hovedpersonen søger og finder et magisk våben med hjælp af nogle gamle guder og så går ud i storbyen og udrydder dæmoner og uhyrer på stribe.
I et andet værk om kriminalitet og straf fra 2016 blandes musikvideo, science fiction og Tik Tok-dans med middelalderlig tortur i en gennemspilning af skabelse, lidelse, synd og straf. Den minder mig lidt om hendes personlige udgave af Dantes Guddommelige Komedie, specielt turen gennem Helvede.
Hun skaber originale og provokerende udsagn med en ekspansiv fantasi, der ophæver nationalitet, køn, seksualitet og religiøse barrierer og ønsker at integrere den gamle fysiske verden med det digitale rige. Som hun siger: ”jeg kan godt lide, at jeg bor på internettet, for det er det eneste sted jeg føler mig ubebyrdet af sociale forventninger – jeg kan være hvem som helst”. Hun afviser politiske holdninger i sit arbejde og har i et interview på CNN også sagt: ”Alt hvad jeg skaber, er for mig selv. Jeg tror, at folk i min generation er opmærksom på politik, men også indser, at arbejde som mit eksisterer i forskellige dimensioner og til forskellige emne og at kunst er til fornøjelse ikke politik.”
Der er forskellige videoer og spil, men også en gigantisk skulptur moduleret efter hendes eget hoved med stærkt lysene øjne og en åben råbende mund med et udtryk af frygt eller vanvid. I nogle af videoerne viser hun, hvordan hun er gået teknisk frem gennem opmålinger af krop og ikke mindst hovedet for at skabe reinkarnationen af sig selv. Det går stærkt, men er faktisk ret instruktivt.
Idealet er et evigt gaming TIKTOK -liv
I en tre-kanals videoinstallation med titlen ”Material World Knight” fra 2018 opsummerer hun på en måde et slags manifest over sine ideer. Her bliver mennesket klonet til lækre robotter med kvindelige attributter eller drengeagtige figurer, der udstyret med et exo-skelet og kan klare overmenneskelige opgaver. Alt det, man mangler eller søger i det fysiske liv, kan man opnå i det digitale – også et evigt ungdomsliv. Det gennemsyrer både Lu Yangs værker og den mere traditionelle Manga, at det er et liv på ungdommens præmisser, der er idealet. Jeg kommer til at tænke på en gammel amerikansk film om ungdomsbander, hvor idealet var, at alle gamle over 30(?) burde udryddes.
Imponerende, hvad hun formår at skabe i sine værker. Hvis man skal fange hendes opfattelser, skal man huske at være opmærksom på de engelske oversættelser af hendes løbende filosofiske kommentarer, der står med småt forneden – for hun mener noget!
ARoS – Aarhus Kunstmuseum
Aros Allé 2, Aarhus
Frem til 24. april 2022
