Af Inge Schjødt
inge@komkunst.dk
Et kærtegn af Danmarksbilleder, det får vi på Brandts 13 i Odense, hvor maleren Ulrik Møller viser en stor udstilling sommeren over. I Ulrik Møllers landskaber er der skønhed og kærlighed til stede og samtidig den Hammershøiske melankoli, som det ligger lige for at referere til. Oliemalerierne sitrer hos dem begge af de samme farveskalaer og meditative lys, for ikke at nævne det udsøgte maleriske håndværk, de har til fælles.
Storslåede motiver fra Skagens Nordstrand, fra Svelmø og Nakkebølle Fjord veksler med stemningsbilleder fra Centrumpladsen i Vester Åby – den velkendte provinsgade, hvor tegltagenes skygger og former udgør et moderne udsagn midt i idyllen.
Ulrik Møllers billeder får mig til at tænke på en stille sang, en vuggevise – Sig månen langsomt hæver, af Mattias Claudius, der begynder smukt med månen over landskabet og slutter så alvorligt ved at trøste den syge nabo med. For et kærtegn, en trøstende hånd er tillige et udsagn om opmærksomhed. Kunstneren lader os se, det Danmark, han kender, og vender vores blik ud i naturen, ud i kulturen i de små samfund, og lader billedet stå til evig tid. Jeg håber, at du i sommer kommer ud at se, kære læser!
Brandts B13
Jernbanegade 13, Odense C
Frem til 27. august
God sommer.
Sig månen langsomt hæver
1
Sig månen langsomt hæver,
den gyldne stjerne svæver
på himlen klar og blid;
vor skov er tavs og stille,
og hvide tåger spille
på engen rundt ved aftenstid.
2
Hvor rolig jorden hviler
bag nattens slør og smiler
så mild og sommervarm,
ret som et stille kammer,
hvori al dagens jammer
forglemmes skal i søvnens arm.
3
Betragter månens bue,
den kun er halv at skue
og er dog hel og rund;
så er vel flere sager,
som nu vort hjerte vrager,
fordi vi halvt dem skuer kun!
4
Vi stolte Adams slægter
kun såre lidet mægter,
og meget ved vi ej;
vi efter skygger jager
og mangen kunst opdager
og kommer længer fra vor vej.
5
Gud Fader i det høje,
lær mig at skelne nøje
det sande fra dets skin;
og mens jeg er i live,
lad lig et barn mig blive,
skænk mig et fromt, enfoldigt sind!
6
Koldt nattens vinde sukke,
mit øje vil sig lukke,
giv mig, o Gud, din fred!
Se nådig til min slummer,
og trøst mig i min kummer,
og trøst min syge nabo med!
Matthias Claudius 1779.
Carsten Hauch 1838.
