Udstillingen på nettet giver et godt indtryk af værket, som er en totalinstallation i 3 rum.
Titlen hhv. navnet LAILA UTI stammer fra en butik i København, hvor Mette Winckelmann har købt en del af sine tekstil-materialer. Navnet står øverst på butikken, hvor bogstaverne B og K er faldet ned med tiden.
Hvor er vi henne?
Hvad er det for et rum, vi befinder os i? Er det et atelier, er det en tøjbutik, et omklædningsrum, en lagerhal, et depot? – Der er rejst høje aflange plader til helt op under loftet. Pladerne består delvis af gennemsigtig bølgeplastik, delvis af hårde plader af pap med gennemborede mønstre over hele fladen – kendte mønstre fra hverdagen, men også udpræget orientalske mønstre. Det virker både råt og eksotisk – fra maskinernes verden, men også med et strejf fra udsmykningssfæren. Op ad pladerne læner sig malerier, hænger kjoler og alskens værker af bemalet stof, orientalske tørklæder – købt i LAILA BUTIK. De høje sydvendte vinduer, hvor lyset normalt strømmer ind, er tildækket med forhæng af ubleget lærred.
Det lykkes ikke at bestemme rummenes funktion. Det er et totalindtryk, hvor øjnene hele tiden søger forskellige steder hen; opstillingerne ligner tilfældigheder, synes at være uregerlige, samtidigt sanses dog tydeligt en underliggende stram struktur.
Den, der kan lide abstrakt geometrisk kunst, kunsthåndværkets mange raffinerede mønstre, den, der kan lide udfordringer på, h v o r d a n man k a n udstille, får sin nysgerrighed fuldt ud tilfredsstillet, og meget mere: kan glæde sig til store forundringsoplevelser.
Det tværkønslige værk
Den konstruktivistiske og konkrete kunst blev traditionelt tilkendt det mandlige køn, langt op i vores tid, hvorimod kvindernes kunst blev karakteriseret ved at udtrykke feminine værdier fra de sociale og private sfærer. Mette Winckelmann er én af de markante kvindelige kunstnere i vores tid, der spænder fra matematisk og geometrisk beregnet kunst til typisk kvindelige kunsthåndværksmæssige fremstillinger og blander dem frejdigt sammen. Hun anvender elementer fra begge køns sfærer: De råt sammensyede beklædningsdele – de maskinel fremstillede plader – de lysende malerier, hvor hun maler med stærke farvestrøg ovenpå sart gennemsigtigt stof, som opdages i de huller, hvor malingen er udeladt – de grafiske motiver på hvide lærreder, der delvis er udformet som trekantede lærreder – alt sammen vidner om stærke tværkønslige udtryk.
Materialernes omfang
Hos Kandinsky er farverne i sig selv næsten levende autonome væsener med menneskelige egenskaber, hos Winkelmann lever farverne ved at handle aktivt indbyrdes og sammen med andre materialer. Indimellem står der også ”rigtige” malerier, med stærke farver og tydelige penselstrøg, holdt i ave af geometriske former, i et levende samspil mellem former og farver.
Man tumler fra den ene sfære ind i den næste. Udvalget af materialer, mønstre og malerier er uendeligt stort og grænseløst; der er virkeliggjort et hav af indfald – tilladt! – fordi hvert afsnit, man støder ind i, har skarpe afgrænsninger.
Utallige ”oaser” er samlet tæt i én stor grænseløs sammenhæng. Samtidigt med, at der føles en gennemsigtighed og en følelse af ubegrænset højde.
Det er de uendelige mulighedernes rum. Sådan oplever jeg udstillingen og glæder mig over, at publikum sandsynligvis kan komme til at se den i virkeligheden, for udstillingstiden er forlænget til juli. Der er store chancer for at kunne se den i en genåbnet kunsthal.
Augustiana Kunsthal & Kunstpark
Palævej 10 – 14
6400 Augustenborg
Frem til 12. juli
