Af Kristian Jensen
Det er lykkedes galleriejer Lene Kirk at samle en udstilling med ikke mindre end 11 yngre danske kvindelige malere. For at få et sådant indblik i, hvad der rører sig i denne gruppe af kunstnere vil det normalt betyde besøg i en række gallerier og på udstillingssteder.
Der er flere grunde til at sætte focus på denne gruppe. Præsen-tationen understreger, at kvindelige kunstnere i høj grad i dag præger den danske kunstverden. Den viser, at disse kunstnere repræsenterer vidt forskellige retninger i kunsten fra det fortællende til det abstrakte maleri. Der vises også eksempler på, at der internationalt er focus på nogle af de danske kunstnere. Udstillingen giver et indblik i, at der er meget at hente og opleve i gruppen af yngre kvindelige kunstnere.
Jeg vil her knytte nogle kommentarer til nogle af kunstnerne. Pladsen tillader ikke at præsentere dem alle, selv om de hver for sig har spændende ting at byde på.
Det er en udstilling, som man bør forsøge at se.
Kirstine Roepstorff er en sjælden udstiller herhjemme. Hun har solgt billeder til så fornemme steder som Museum of Modern Art i New York og Saatchi Gallery i London, og hendes lange udstillingsliste omfatter centrale gallerier og museer i bl.a. Basel, Berlin, Svejts. Los Angeles, Paris, Milano, Toronto.
Hendes billedverden er en spændende kombination af noget smukt og noget ubehageligt, noget direkte grimt. I høj grad noget, der er tolkeligt, ofte med en politisk brod. Foruroligende. Hun begyndte som maler, men brød snart med de traditonelle udtryk – nogle mener de mere mandsdominerende – og det mest aktuelle er collage-arbejder, med klip, fotos etc. til billeder, der kræver tilskuerens fulde opmærksomhed og indlevelsesevne.
Det er ret store værker, der vises på denne udstilling bl.a. l09 x 78 cm. Kunstneren bor og arbejder i Berlin.
Anna Sørensen. Jeg så kunstnerens værker første gang i 2008 på Holstebro Kunsmuseum og blev meget optaget af dem, der er nu også et maleri i min egen samling. Malerierne bygges op af firkanter og cirkler i en bred variation af farver. Måske bliver man overrasket af også at møde organiske, blomsterlignende former. Hendes kolorit er dristig. Der er tale om rent abstrakt maleri uden motiv. Hun har en lang række af udstillinger bag sig på danske gallerier og museer.
Mie Mørkeberg. I hendes maleri får vi lov at kigge ind i rum, der er tvetydige. Man stiller sig selv spørgsmålet: Er det uhygge, noget foruroligende. Men der er også noget umiddelbart genkendeligt, noget velkendt. En billedverden mellem det velordnede og måske kaos. Også her er det en billedverden, man ikke slipper så let, en biiledverden til eftertanke.
Kunstneren har udstillet på en række gallerier i Damnark, men bl.a. også i London og Bangkok.
Mette Rishøj. En af de få udstillere, der ikke har en uddannelse fra Kunstakademiet, men er autodidakt, men med sit eget kunstneriske sprog. Hun viser en billedverden, hvor man aner fabrikker, maskiner etc. – men ikke mennesker. Det er baggrunds-billeder, men de brydes af abstraktioner i billedets forgrund.
Også her er der lagt op til overvejelser og forundring. Hvad vil kunstneren sige til tilskueren. Det er overvejelser om en verden i forandring, men det er også billeder af høj malerisk kvalitet.
Udover udstillinger på danske gallerier har Mette Rishøj bl.a. udstillet i Stavanger og Sct. Peters-borg.
Med disse korte kommentarer fremgår det tydeligt, at disse kunstnere såvel kunstnerisk som idemæssigt har noget at byde på. Det gælder også de øvrige kunstnere på denne usædvanlige udstilling. Det drejer sig om: Mette Hannemann, Krista Rosenkilde, Martha Kramær, Malene Bach, Birgitte Støvring, Signe Jais og Bodil Nielsen.
Danmarksgade 8, Aalborg
Frem til den 5. januar
