Jane Graverol: L´École de la vanité (Forfængelighedens skole) - 1967. Pressefoto.

Kvinder ER fantastiske og indtager lige nu Louisiana

Af Connie Boe Boss - 29. Aug 2020

Kvinder ER fantastiske – og nogle er mere fantastiske end andre

Jeg er helt enig med flere andre anmeldere af Louisianas store udstilling ”Fantastiske Kvinder – Surreelle verdener fra Meret Oppenheim til Frida Kahlo”: Det er en mageløs – og stor – udstilling og man undres over hvorfor i alverden man ikke har set flere af disse kvinders kunst før!

Betagende gennemgang af 34 kunstnere

I Louisianas flot kuraterede sale, sat meget smukt op af arkitekten Maya Lahmy, kan værker af en række kunstnere, du formodentlig aldrig har hørt om, ses.

Frida Kahlo og Louise Bourgeois måske, men så er det også ved at være sagt.

Og det er da simpelthen for dårligt. For selv om jeg skriver, at nogle er mere fantastiske end andre er kvaliteten gennemgående høj. Der er dog nogle værker jeg synes man skulle have udeladt, fordi de er for dårligt malede eller simpelthen FOR kitchede, men alle kunstnerne leverer mindst ét pletskud – og ofte en hel række.

Edith Rimmington: Otte drømmetydere – 1940 – Detalje. Foto: Connie Boe Boss.

Opsang

Derfor kan vi, der selv er kvinder, kun, med kunstanmelder Trine Ross´ ord finde det ”både rystende og hamrende uretfærdigt (at vi ikke kender kunstnerne… red.) Ikke kun overfor kunstnerne, men så sandelig også overfor os, der først nu får lov til at stifte bekendtskab med værkerne… Præcis som det er udstillinger som denne, der brutalt blotlægger, at der endnu er foruroligende langt igen, før det for alvor og kun er kunstnerisk kvalitet, det handler om.

For det er direkte kvalmende at tænke på hvor mange andre fantastiske kunstnere, vi endnu må have til gode at opdage.”

Forskellighed og lighed

Kunstnerisk er de meget forskellige, kvinderne, men de har det til fælles, at de netværkede. Med hinanden, med deres mandlige kolleger, med forfattere, filosoffer, videnskabsfolk…det hele. Det fremgår tydeligt af teksterne, at de kendte hinanden på kryds og tværs i miljøet. Lige så klart står det, hvor globale alle disse kunstnere var i deres udsyn. De rejste ikke kun rundt i hele verden, de flyttede også ofte og udfordrede hele den småborgerlige tilværelse og det indsnævrende livssyn, som den surrealistiske bevægelse bevidst gjorde op med. Disse kvinder var i sandhed helte!

Toyen: Magnetova Zena (Magnetisk Kvinde) – 1934.
Foto: Connie Boe Boss.

Surrealismen – en åbning til det ubevidste OG til kvinderne

Surrealismen er ikke en egentlig stilretning, men mere et kunstnerisk tankesæt, som manifesterede sig på forskellig vis og i mange forskellige medier. Dens spændvidde – der også afspejles i denne udstilling – omfatter maleri, skulptur, tegning, collage, fotografi og film. Den surrealistiske be-vægelse opstod i 1920´ernes Paris, og alle officielle medlemmer var mænd!!

Det ubevidste, det fantastiske, seksualiteten, det forvredne og forvrængede, det okkulte, skæve og forkerte… det er der alt sammen – i mændenes – men OGSÅ i kvindernes værker fra dengang, og ”kigger man det historiske materiale efter i sømmene viser det sig, at kvin-dernes bidrag er langt større end hidtil antaget: I ingen anden kunstnerisk avantgardebevægelse spillede kvinder så vigtig en rolle og optrådte så talstærkt som i surrealismen.” hedder det i pressemeddelelsen.

Det kønnede syn

”Udstillingen ønsker bl.a. at vise, at de kvindelige kunstnere arbejdede inden for temaer, der i mange tilfælde allerede blev forbundet med surrealismen, men også hvordan de adskiller sig fra de mandlige kunstnere. Det aspekt, der tydeligst adskiller de kvindelige surrealister fra deres mandlige kolleger, er forandringen af perspektivet i en søgen efter en (ny) kvindelig identitetsmodel. Det involverede ofte en undersøgelse af deres eget spejlbillede og en leg med forskellige roller. I talrige selvportrætter og skildringer af kvindeskikkelser udviser de en legende, selvbevidst tilgang til billedet af kvindekroppen og kvindelig seksualitet.”

Sådan formuleres agendaen i pressemeddelelsen. Her tænker jeg dog, at det er der megen anden kunst, skabt af kvinder der gør: Beskæftiger sig med identitet, kønsrolle og seksualitet. Ja faktisk synes jeg nogle gange, at kvinder beskæftiger sig FOR MEGET med disse emner, og dermed ”kvindeliggør” og indsnævrer deres kunst mere end nødvendigt.

Faren er jo, at kvinders kunst dermed bliver mere navlebeskuende og personliggjort end mænds, og ikke får sig hævet sig tilstrækkelig op i helikopteren til for alvor at blive almen. Kunne der her ligge blot én grund til at flere mænd end kvinder ender som kendte og anerkendte kunstnere?

Hermed ikke være sagt at der ikke skal fokus på kvinders kunst, blot at kvinder skal tænke over HVAD deres kunst skal handle om.

Rita Kernn -Larsen: Festen – 1935. Foto: Connie Boe Boss.

Fokus på kvinder? Ja tak!

Nu gør Louisiana det så: Sætter dette fokus på de surrealistiske kvinder. Og først nu kan vi se, med hvilken kraft kvinderne har manifesteret sig allerede i perioden 1930-1970. På CHART ART FAIR vises der, trods protester, i år kun kvindelige kunstnere rundt omkring i de deltagende gallerier. Er det nødvendigt med dette særlige fokus på kvinder i kunsten, som også min leder i nærværende avis handler om? Ønsker vi det? Gider vi det? Det bliver et JA TAK herfra.

Louisiana
Gl. Strandvej 13, Humlebæk
Frem til 8. november

Artikel fra: Nr. 07 / 2020 – August / September