2020 markerer både 50-året for den første rødstrømpeaktion i Danmark og 70-året for samarbejde mellem Danmark og Kina. Kvindemuseet sætter med udstillingen fokus på den dansk-kinesiske kulturudveksling. ”At kunne udstille så mange originale kinesiske plakater i samspil med rødstrømpeplakaterne, som vi kender i forvejen, sætter vores egen visuelle kultur og historie i et nyt perspektiv,” siger Julie Rokkjær Birch, direktør for Kvindemuseet. Udstillingen er i 2019 blevet vist i Kina på Det Danske Kulturcenter i Bejing.
Kønsdebat
Kvindemuseet præsenterer udstillingen således: ”I 1960’erne og 70’-erne kom ligestillingsspørgsmål på dagsordenen i både Kina og Danmark. Begge steder spillede plakater i gadebilledet en væsentlig rolle for budskabets udbredelse. Jernkvinder & Rødstrømper sammenstiller periodens massefremstillede kinesiske plakater med den danske kvindebevægelses mere anarkistiske tilgang. Udstillingen er samtidig også historien om, hvordan emner som familieskab, seksualitet, ligeløn og rollemodeller kommer til udtryk i så forskellige kulturer som den kinesiske og den danske. Emner, som stadig er aktuelle og debatteres i kønsdebatten i dag”.
De viste kinesiske plakater var uhyre populære i 1970erne, hvor der også var kinabutikker i de store byer, der solgte dem (jeg har selv haft en hængende). Samtidig havde vi på den tid et maoistisk kommunistparti i Danmark, der førte sig stærkt frem i debatten og forsvarede den politiske udvikling i Kina. Vi havde også Røde Mor (der var sovjetisk inspireret), som betjente sig af en grafisk tilgang, der på nogle områder faktisk mere spejlede den kinesiske æstetik end den anarkistiske kvindesags, som udstillingen vægter.
Det er et stort sammenstød, der er i de to verdener. Den danske er fri og helt afgørende vokset ud fra neden og har som formål at skabe bedre vilkår. Den er derfor i et modsætningsforhold til den magt, som institutioner i samfund udøver socialt og kønsspecifikt som f.eks. ulige lønforhold, retten til egen krop og seksualitet (som igen er på dagsordenen i 2020).
Maoistisk mobilisering
Overfor det står en lækker og næsen pågående kinesisk visuel retorik, der på papiret handler om, at kvinder nu indgår på lige fod i samfundet i en æstetik, der kunne kaldes Morten Korch på kinesisk. Men man må se dette lyserøde glansbillede på baggrund at de to store perioder: Det store Spring og Kulturrevolutionen. Begge orkestreret af Mao fra oven og med katastrofale følger med millioner af døde eller udrenset og ødelagte. Når man går plakaterne igennem, kan man også se det afspejlet, at der er en både underliggende og en direkte militaristisk holdning til stede. Alt handler om gruppedisciplin og at tjene samfundet og ikke mindst partiet. Kvinderne skulle være soldater og industriarbejdere og smile stolt. Det handlede ikke om den individuelle frihed eller selvudvikling eller om opgør med samfunds undertrykkende holdninger.
Slap formidling
Det kan virkelig undre, at Kvindemuseets ellers slagkraftige og velformulerende direktør har opsat en så slapt formuleret og uforklaret udstilling, der reelt misinformerer og understøtter kinesisk partipropaganda (som stadig er gældende).
Eric Messerschmidt, leder af Kulturinstituttet i Beijing udtrykker det således: ”På Kvindemuseet vendes spejlet, og jeg håber, de poetiske kinesiske plakater kan vise danskerne, hvor kulturelt betinget den internationale kvindekamp er nødt til at være. Der er masser at blive inspireret af – begge veje!” Ja, der mangler stadig en fri feminisme i Kina, som ikke er sovset ind i ”poetisk” propaganda, der trækker på såvel den hedengangne sovjetiske som den nazistiske ”poetiske” social æstetik.
De kinesiske plakater i udstillingen er udlånt af Hafnia Foundation.
Kvindemuseet
Domkirkepladsen 5, Århus
Frem til 28. februar 2021
