Anna Ancher - Syende fiskerpige. ca 1890.

Kunstmuseum Brandts viser håndarbejde i kunsten

Af Jens Rolighed - 19. Oct 2024

I centrum af Odense ligger Brandts Klædefabrik, som engang var en af Odenses største arbejdspladser. Bygningen har en lang historie, som går 250 år tilbage, men i dag rummer den en helt moderne kunstbygning i fem etager. Der er en klar sammenhæng mellem, hvad bygningen har rummet af mænd, kvinder og børn, der arbejdede hårdt i det store spinderi, til Kunstmuseum Brandts nye udstilling, ”Nål og tråd i kunsten”, som tager en tur igennem kunsthistorien fra malerier af strikkende og syende kvinder til kvindelige kunstnere, der har hævet tidligere tids håndarbejde til kunstneriske projekter. Det er et flot og stort arbejde, som kurator, Linnea Mølbak Szilas, sammen med mange andre står bag.

Håndarbejde

Tilbage i tiden var håndarbejde en absolut nødvendighed for at folk kunne få tøj på kroppen, så både mænd og kvinder strikkede og vævede. Da industrialiseringen kom til Danmark i slutningen af 1800-tallet med et godt eksempel på Brandts Klædefabrik i 1869, blev håndarbejdet mere og mere en form for fritidssyssel, hvor især kvinderne kunne skabe deres unikke værker.

Når Anna Ancher skildrer en syende fiskerpige, indeholder maleriet ikke blot en kvinde, som sidder ved sin symaskine, men også et meget stemningsfyldt billede, hvor et sollys falder ind fra venstre og giver hele sceneriet en varm tone. Pigen er i sit arbejde placeret i en af det gyldne snits linjer og er derfor med til at skabe en fin komposition. Anna Anchers brug af lys og farver viser også kunstnerens optagethed af impressionistiske udtryksmåder. Lyset oplyser sytøjet og pigens ansigt, og de fine kontraster mellem varme og kolde farver skaber fokus på pigens arbejde. Lyset er med til at opløse tingenes konturer, så Anna Ancher tænker ikke kun på et slidsomt arbejde, men også på en stemning, som måske kan afsløre noget om personens sindstilstand.

Gudrun Hasle – Dem der kom før mig. 2015.

Frigørelse fra fritidssyslen

Ganske vist er der mange, der siger, at selv om man strikker, kan man tænke frit eller fokusere, men der er alligevel en klar tendens inden for den tekstile kunst, at kunstnere bruger håndarbejdsfærdigheder til at udtrykke sig mere personligt med.

Gudrun Hasle tager håndarbejdet op på et andet niveau med sit syede værk med helt klare symboler. Nu handler det slet ikke om arbejdet med at sy, men at udtrykke nogle holdninger til forhold i samfundet. Mælkebøtten og det store røde kryds er kendte symboler for ligestilling mellem kønnene, så Hasle bruger nogle værktøjer, som man ofte forbinder med kvinder, til at komme med nogle både politiske og personlige budskaber.

Olivia Rode Hvass – The End (A New Beginning). 2022.

Måske har Olivia Rode Hvass nogle af de samme tanker med sine værker, som er store og vævede. Det er lidt fascinerende at se, at kunstneren benytter sig af en gammel gobelintradition, men altså gør det på en ny måde. Hendes værker kan fortælle om en pigeverden med ponyer/heste, som er fyldt med hesteskoaftryk mod en smilende fremtid. Ponyen er også ved at løsrive sig fra nogle lænker, som sidder omkring dens ben.

Nye tider

Det er et spændende fokus, som Kunstmuseum Brandts har sat på denne udstilling. Den er særdeles vellykket, fordi den både er forankret i museets egen historie, men især fordi den illustrerer en udvikling, som går fra, at kvinder før i tiden var i hjemmet og bl.a. sørgede for tøjet til familien ved at strikke, hækle, brodere og sy, til i dag, hvor kvinder med nål og tråd skaber værker, der også kan fortælle om kvinders liv.

Kunstmuseum Brandts
Amfipladsen 7, Odense
Frem til 23. februar 2025

Artikel fra: Nr. 09 / 2024 – Oktober /November