FEEL ME
Trapholt har siden 2017 præsenteret 4 store udstillinger om forskellige aspekter af menneskets væren i verden: Eat Me, Sense Me, Connect Me og nu Feel Me.
Denne gang handler det om vores følelser i sindet (Mind), kroppen (Body) og imellem eller udenfor os (Space). Udstillingen stiller spørgsmål til følelsernes natur og rolle i det 21. århundrede, formidlet i et væld af kunstneriske udtryksformer, store installationer og sanselige værker.
FEEL ME er den største internationale udstilling på Trapholt til dato med danske og internationale verdensstjerner som DRIFT, Daniel Wurtzel, Liz West og Cecilie Waagner Falkenstrøm. I alt kan du opleve 27 danske og internationale kunstnere og designere, hvor flere præsenteres på dansk jord for første gang; det hele imponerende kurateret museumsinspektør Katrine Stenum Poulsen.
Overordnet set…
Feel Me er en stor og ind imellem lidt rodet udstilling. Meget forskellige værker er placeret i store rum, og når man vil meget er der også meget, publikum skal nå og nå at tage ind, inden trætheden melder sig. Opdelingen i Mind, Body og Space er et udmærket kuratorisk greb – det havde formodentlig været svært at opdele i følelser, men det stod mig ikke ganske klart hvilken overskrift hvert enkelt værk hørte til og hvad det skulle formidle til mig. Om dette er vigtigt ved jeg heller ikke, blot oplevede jeg ind imellem lidt forvirring og overload. Når nogle værker skulle beskrive eller anskueliggøre følelser, mens andre skulle få mig til at opleve dem, var det forskellige lag af engagement og involvering, der skulle til rundt omkring.
Når det er sagt synes jeg overordnet set at det er en rigtig god udstilling, hvor Trapholt, som altid, sætter barren højt for sig selv.
Direktør på Trapholt, Karen Grøn, udtaler:
Vi er i disse år meget optagede af, hvordan vi føler, og der foregår en omfattende offentlig samtale om, hvordan mennesket følelsesmæssigt kan holde sammen på sig selv i en accelererende tidsalder. Men hvordan forstår vi følelser, og kan kunsten hjælpe os med at sætte ord og billeder på begrebet? I udstillingen FEEL ME vil man kunne opleve, hvorledes kunstnere udtrykker følelser som frygt, kærlighed, skrøbelighed, forbavselse, raseri og intimitet. Den kollektive oplevelse af kunst i museets rum har et særligt potentiale for at befordre samtaler om følelser.
Udstillingens bedste værk
Til pressens preview var der ro til at forholde sig til de fleste værker, og jeg synes den prisvindende danske kunstner, Cecilie Waagner Falkenstrøms værk, der præsenterer en mulig nær fremtid, hvor kunstig intelligens udfører omsorgsarbejdet, når patienter nærmer sig døden på fx sygehuse og hospices, er det absolut bedste. Jeg lagde mig i hospitalssengen og lod Death Doula tale til mig, og selv om oplevelsen var absurd og skræmmende, var den også sært autentisk: Jeg så ind i de digitale øjne, der stort set sagde det, vi siger til hinanden i dødens stund: Du har haft et godt liv, du er ved vejs ende, det er okay, jeg er hos dig, giv slip… Ja, jeg blev umådelig rørt af dette værk faktisk.
Det fortæller mig selvfølgelig om en fremtid, hvor der ikke er varme omsorgshænder nok. Men det fortæller mig også om det almenmenneskelige i at dø; at vi lige der er så ens, at vi kan sættes på ”formel”.
Humørbadges
Et andet genialt værk var RÅW af canadiske BLOK DESIGN. Det er et interaktivt værk, hvor en lang række badges opdelt i farver på dansk og engelsk betegner et humør eller en tilstand; Glad, vred, træt, ensom, bange, spændt etc. Publikum opfordres til at tage en badge og bære det på sig. Det interessante er, at der, mens jeg opholdt mig på Trapholt, overhovedet ikke blev taget et bade med ordet ”ensom” f.eks. På den måde bliver den store væg efterhånden et kort over tilladte og ikke-tilladte følelser, hvilke følelser står vi ved overfor hinanden, hvilke er flove at have, dumme at vise andre.
Flere havde den anke på værket at der var overvægt at negativt ladede følelsestilstande. Om dette var en bias eller tilsigtet ved jeg ikke. Hvis tilsigtet fra Blok Designs side anskueliggør værket i hvert fald hvilke svære følelser vi ikke, helt konkret, skilter med.
Et begavet, engagerende og godt tænkt værk.
Et spejl, der læste mig, og en dans, der rørte mig
Spørg mig ikke hvordan, men australske Nina Rajcic har, med hjælp fra kunstig intelligens, skabt et spejlværk, der aflæser hver gæsts humør og skaber et unikt og personligt digt til vedkommende. Sjov oplevelse og spændende hvad man ”fik”.
Mit digt lød: You can be cheerful even when your plans may collapse.
Et meget smukt og hypet værk af den amerikanske kunstner Daniel Wurtzel er rørende med sin intime dans. I den fem meter store installation ”Air Fountain”, svæver transparent silke i to forskellige farver til storladen musik og frembringer en følelse af skønhed, hamoni og kærlighed. Interessant at to stykker stofs dans kan være så erotisk i sit udtryk.
Det er et mangfoldigt følelses-koncentrat, du kan opleve på Trapholt og jeg kan bestemt anbefale et besøg på museet.
Kunstmuseet Trapholt
Æblehaven 23, Kolding
Frem til 10. august 2025
