En oeuvre i en kuffert – På Kunsten i Aalborg vises indtil 18. april en udstilling om Pia Arkes (1958-2007) kunstneriske værk. Der er fotografier, collager, papir-arbejder, et enkelt oliemaleri, performances, video og fortællinger, alt sammen af så minimal karakter, at det kan være i en kuffert
Det er ikke sådan, at man overvældes visuelt af udstillingen, men alligevel bliver man grebet af den. Når man går rundt i de syv rum og den lange gang, der forbinder rummene, aner man den nerve og det greb, Pia Arke har haft om selve livets eksistens, hvor vi er helt inde ved grundvilkår som liv og død.
Pia Arke betragtes som en ener i nyere dansk kunsthistorie. Hun var sin egen, og hun skabte helt sine egne rum, hvor den store talende stilhed var en gennemgående faktor. Hun arbejdede Ikke blot med tavsheden, men også med drømme, fortrængninger, splittelse og slægtskab i forbindelse med den grønlandsk-danske kolonihistorie. Hun var selv halvt dansk og halvt grønlænder med en dansk far og grønlandsk mor. Hun blev født i Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) i Østgrønland, men flyttede i 1987 til Danmark. Hun startede med maleri på Det kongelige danske Kunstakademi, men gik senere på fotolinjen under Lars Bay. Hun lærte at bygge et hulkasse-kamera, og det blev senere hendes foretrukne medie.
Den nøgne iscenesættelse
Pia Arke startede med selvportrætter i sin lejlighed i København i slutningen af 1980’erne. Det var under hendes akademitid, som hun afsluttede i 1995. Da hun havde bygget sit første hulkassekamera i 1988 rejste hun med det til sin barndomsegn, hvor hun affotograferede landskabsbilleder. Tilbage i Kbh. brugte hun landskaberne som baggrund for sin nøgne krop. Fx skabte hun en serie fotografier med en lænestol. I det første billede sidder Pia Arke påklædt i lænestolen, men i de øvrige billeder er Pia Arke afklædt og til sidst ses kun lænestolen. Pia Arke er i mange af sine fremstillinger filmisk og i bevægelse. Den tomme stol sidst i bevægelsen viser, at hun nu er forsvundet ud af billedet. Et kort øjeblik er man der – i live – så er man væk, død! Men noget står tilbage efter en.
Som det kan ses på udstillingen på Kunsten er det især Pia Arke’s selviscenesættelse, der er i centrum. Fra omkring 1989 ses fotografiske serier, der helt er helliget hverdagslivet. Meget rammende hedder et af dem ”Daglige handlinger”. De fleste omhandler ret enkle situationer eller iscenesættelser af Pia Arke selv. Et af de værker, der synes fremhævet på udstillingen er billedserien ”De tre gratier, collage”, 1994, et kendt motiv fra den antikke mytologi, hvor gratierne forbindes med frugtbarhed, glæde og ynde. Værket er sammensat af tre næsten identiske fotografier af Pia Arke, hendes kusine Karola Arke Jørgensen og hendes barndomsveninde Susanne Mortensen, der befinder sig foran en fotostat af landskabet ved Nuugaarsuk. I et andet billede med samme titel, men fra 1993, holder de tre i en billedserie forskellige etnografiske genstande. De tre kigger tavst og intenst ud mod os, så man på den måde får ekstra meget øje på dem og deres fylde i landskabet. De etnografiske genstande peger endvidere på noget oprindeligt.
At amputere et bryst og en historie
Pia Arke døde af kræft i en al for ung alder, hun blev ikke mere end 49 år. Hendes barndomsveninde, Susanne Mortensen, led samme skæbne. Pia Arke har portrætteret veninden i udstillingens nok stærkeste billede. Hun kigger ind i kameraet med et klart og insisterende blik, men det er nu ikke det, man får øje på først. Det er et manglende og amputeret venstre bryst, hvor der nu kun er arvæv på den nøgne overkrop. Samtidig kan man ikke andet end tænke på, hvor smerteligt det må være for det grønlandske folk, at Danmark har koloniseret landet. Det har betydet, at grønlændernes historie og arv måtte gå i glemmebogen for danskheden, indtil man i Grønland for nogle år siden fik selvstyre. Så lige som med barndomsvenindens amputering af det venstre bryst skete der også her en amputering med koloniseringen.
Mellem landskab og krop
I den lange gang, der forbinder de syv udstillingsrum på Kunsten i Aalborg, er der fem enorme collager ”Legende I-V”. Nederst ses danske geologiske kort over Østgrønland, der i 1971 blev udgivet af Kommisionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland. Oven på er der fotografier af mennesker fra Ittoqqortoormiit, og der er en folie med danske navne i rødt. Oven på alt dette et lag materie, sukker, kaffe, ris havregryn og mel. Med Legende I-V lader Pia Arke os fornemme skæbnespillet mellem landskab og krop. Samspillet mellem landskab og krop ses også i en video-performance Artctic Hysteris, 1996, hvor Pia Arke kravler nøgen hen over et kæmpemæssigt sort-hvidt fotografi af Nuugaarsuk, et næs i Tasermiut-fjorden i Sydgrønland. Det er det sted, Pia Arke boede og voksede op i 1960’erne.
Udstillingen om Pia Arkes liv og værk er en vandreudstilling, som tidligere har været vist på Louisiana, der har 15 af Pia Arkes værker i samlingen. Når udstillingen slutter d. 18. april skal den videre til Kunstmuseum Brandts.
KUNSTEN
Kunsten Museum of Modern Art
Kong Christians Allé 50, Aalborg
Frem til 18. april
