Af Bent Mortensen
Den sammenflikkede overskrift dækker over det faktum, at Esbjerg Kunstmuseum fortsætter året ud med at fejre sig selv og de 50 år under eget tag, nu med to meget forskellige og gode påfund: Kunst til tiden og Kunst på tapetet. Det første peger på noget, det andet er noget.
Kunst til tiden viser nogle af museets væsentligste indkøb af samtidskunst siden 1962; nogle af dem er samlet for sig, andre er på deres faste plads (særligt markeret) i samlingen. Fælles for dem er – med museets egne ord – at de er værker i og af tiden, erhvervet til tiden. Det kan betyde, at de er tidsbundne, d.v.s. produkter af en bestemt tid og beregnet til brug for en bestemt tid. Det kan også betyde, at de sidder lige i skabet, både som udtryk for en strømning og som museums-indkøb; som vestjyde kan man ikke lade være med at tolke ”erhvervet til tiden” som ”købt i tide”, altså før kunstneren blev rigtig dyr! Denne tolkning støttes af museets egne oplysninger om værkerne og kunstnerne: hvornår værket er skabt, hvornår det kom til museet, og hvor kunstneren da var i sin karriere. Et godt eksempel er Per Kirkebys Mata Hari fra 1965, købt 1965 – og det var Kirkebys første salg til et kunstmuseum! Ellers er det kendte navne som Svend Wiig Hansen, Richard Mortensen, Robert Jacobsen, Jørgen Haugen Sørensen, Erik A. Frandsen, Olafur Eliasson, Michael Kvium o.m.a. Man kunne ønske en mere pædagogisk præsentation: værkerne samlet, anbragt i kronologisk orden og med en ganske kort tekst sat ind i deres kunst- og kulturhistoriske kontekst. Så kunne vi andre gå og sige: ja, sådan var det! – og derved få en oplevelse. Men der er nok andre hensyn at tage end pædagogiske. Alligevel er Kunst til tiden oplysende.
Kunst på tapetet er underfundig og lærerig. Peter Nansen Scherfig har tapetseret 9 stuer med 9 tapeter, hvorefter museet har hængt/stillet egne værker op i rummene. Det underfundige er, at tapeterne både er baggrund og forgrund, altså tapet og kunstværk, og at kunstneren leger med sin egen ekshibitionisme ved at vise sig selv som en del af tapetet, ved at gå i ét med tapetet! Det lærerige er, at man opdager, hvordan omgivelserne, tapetet, styrer ens forståelse af kunstværkerne i kraft af den fælles baggrund eller forståelsesramme.
De 9 tapeter er sindrige, symbolladede geometriske eller organiske mønstre: navletapet, søvntapet, hjernetapet, synspunkttapet, vasetapet, skulpturtapet, polymorfosetapet, Duchamp-tapet og memento mori-tapet. Jeg kan ikke gå i detaljer, men give et eksempel: i stuen med hjernetapet ser vi Wilhelm Freddie: Ung pige, der forærer sin bedste veninde sin BH; Jørgen Boberg: Renaissance drøm; Michael Kvium: Tankemodel – og to skulpturer: Jens Flemming Sørensen: Fragment af livets syntetiske drøm IV; Helge Holmskov: Erotisk par. Vi forstår, at værkerne på den baggrund fortæller om noget, der har med hjernen at gøre. Er drømme, seksualitet, erotik, længsel, tanker o.s.v. da bare hjernekemi? Er det da ikke noget sjæleligt? Findes sjælen – hvad det end er – i hjernen og ikke i hjertet? Peter Nansen Scherfig siger selv herom: Det eneste jeg ved, er at hjernen er krøllet – som tapetet viser, kan vi tilføje. Tapet er sandelig ikke bare tapet. Husk lige smartphonen – så kan I høre Scherfig fortælle om tapeterne.
Og kig på Esbjerg Kunst-forenings/Kunstmuseums første og seneste indkøb!
Havnegade 20, Esbjerg
Frem til den 6. januar 2013