En times kørsel fra Tokyo ligger Tsukuba i et smukt og bjergrigt naturområde. Billedkunstneren Takasi oprettede her et internationalt Land-art-projekt for nogle år siden, et projekt der får økonomisk støtte af Tsukuba by.
Udvælgelsen af kunstnerne sker gennem et verdensomspændende netværk af Land-art-kunstnere. Til Projektet i Tsukuba er der bl.a. tre japanere, en Sydkoreaner, to hollændere, to fra Estland, en fransk og en svensk pige, en canadier, en polak, en spanier og Felix Pedersen. Han siger,
”Jeg havde nogle idéer på forhånd, men undervejs ændrede tingene sig. Jeg vendte så alligevel tilbage til mit gamle projekt med kryds, som jeg havde planlagt hjemmefra. Jeg lavede fire kryds i landskabet svarende til de fire elementer: ild, luft, jord, vand. Et kryds var af sten, som jeg samlede rundt om i landskabet. Et blev gravet i jorden. Jord-krydset var undertiden afhængig af regnvejret, hvor det blev fyldt med vand. Luften blev indfanget af en snor, spændt ud som et kryds. Endelig er der et kryds af grene, som blev sat i brand til åbningen.”
Felix Pedersen har i mange år og på forskellige måder samt med forskellige materialer arbejdet med kryds-formen, som han benævner markeringer i landskab. Bl.a. lavede han i Kildeparken i Aalborg i 1992 et projekt med et kryds i mursten og et i spejlglas. Og han lavede et på Duck Recidence i parken, på Sønderbro i Viborg i 2016. Stedet hvor krydsobjektet bliver anbragt er vigtigt, for det er netop det sted, der markeres. Naturen her skal værnes om. Man sætter kryds i kalenderen ”husk dette” og som barn, når man går på skattejagt, er krydset på kortet der, hvor skatten ligger begravet.
Felix Pedersen tog i et andet projekt i Tsukuba ”Ofringer til naturen” afsæt i den japanske shintoisme. Japanerne lægger ofte offergaver ud i naturen til hellige steder beregnet til forfædrenes ånder.
Han siger,
”Jeg lavede bakker af tynde træplader, der blev placeret på forskellige naturmaterialer i en form, der mindede om sejlbåde, men som også kunne lede tanken hen på en vagina. Alle fire objekter var placeret omkring et stort smukt og fritstående træ. Her blev offergaverne så anbragt. Nogle af offergaverne var fra naturen ”sten, bambus, jord, løv”. Andre var mod naturen ”øldåser, blå plastik”,ting som flyder i rigelige mængder i den japanske natur. Ofringen bliver et billede på menneskets forhold til naturen. En påmindelse om at det uden om er værd at bevare.”
Da projekterne hurtigt nedbrydes i naturen, har man i Tsukuba Art Center lavet store fotostater af alle projekter, så man resten af året kan se dem i udstillingsbygningen, inden man næste år inviterer nye kunstnere til nye projekter. Man har så også et hæderligt dokumentationsmateriale.
Det har nu været Felix Pedersens sjette rejse til Japan. Han var der første gang i 1990, hvor han udstillede på det store The International Triennale Competition Exhibition of Osaka. I 1999 arbejdede han sammen med Else Ploug Isaksen på Nagoya University of Art. De købte dengang et stort maleri, som har hængt i biblioteket på hæderspladsen i 18 år og er blevet set af tusindvis af japanske studerende.
