Centralt i Faaborg ligger det kendte Faaborg Museum. I samme gade ikke langt derfra ligger det gamle elværks statelige bygning, som ikke længere bruges til sin oprindelige funktion, men står tomt hen. Nu har den imidlertid fået nyt liv med en udstilling af nogle væsentlige skulpturer udført af Keld Moseholm. Theis Vallø og Morten Underbjerg har udvalgt skulpturerne, som spænder vidt i Moseholms skulpturverden. Der er portrætbuster fra Moseholms akademitid, men helt væsentlig har det været at vise mange forskellige eksempler på kunstnerens brug af sine runde mænd og kvinder.
Det gamle elværk passer fortrinligt til en skulpturudstilling. Det gode indtryk understøttes af iscenesættelsen af skulpturerne, som præsenteres på store mørkegrønne plateauer og for portrætbusternes vedkommende i et hyldesystem i samme farve.
Fra portræt til kroppe
Det er rigtigt fint tænkt at tage Moseholms portrætter med, for de fortæller også historien om, hvor det hele begyndte. På Kunstakademiet er det en disciplin, som han bliver optaget af. I portrætbusterne er det ligheden, han dyrker med en naturalistisk, klassisk tilgang, men der går ikke mange år, før det bliver menneskekroppe, der bliver hovedmotivet i hans skulpturer. Det er sikkert også det, han vil blive husket for.
I nogle af skulpturerne optræder mange mennesker, som fx i skulpturen med den store spartel. En spartel bruges som oftest til at på føre spartelmasse eller skrabe en overflade plan med. I Moseholms skulptur står en overdimensioneret spartel næsten lodret, og på spartlens klinge kravler nogle små, tykke mænd i et næsten håbløst forsøg på at komme væk fra spartelklingen brede ende, der hviler på skulpturens grundflade. For nogle af menneskene er forsøget mislykket. De falder til jorden og er ved at blive godt æltet sammen til en form for spartelmasse, som så kan bruges til at udfylde huller i en flade. Det er svært ikke at komme til at tænke på, hvordan store begivenheder styret af fx statsmænd kan være med til at gøre tilværelsen desperat for mange mennesker, der kan føle sig tværet ud af et stort magtapparat. Det er ikke, fordi Moseholm er politisk, men hans skulpturer med de små, tykke mennesker viser ofte en stor sympati med det lille menneskes udfordringer over for noget større.
Balancekunst
På udstilling præsenteres også nogle skulpturer, som ikke har været vist tidligere, men samtidig viser et af Moseholms grundtemaer i sine skulpturer med de små, tykke mennesker.
På en flere meter høj granitsøjle findes øverst oppe en stor kugle, som er lige ved at trille ud over søjlens kant. Oven på kuglen balancerer en af Moseholms karakteristiske figurer på en måde, der gør, at kuglen ikke falder ned. Denne balancekunst redder både personen på kuglen og den, som står neden for og betragter det drama, der udspiller på toppen af søjlen. Det er meget nemt at identificere sig med personer, der står og balancerer og hele tiden må tage nogle afgørende beslutninger om, hvor man skal stå for at finde en position, hvor man ikke falder ned. Der ligger nogle helt eksistentielle valg i den måde, personen bevæger sig på kuglen i toppen af søjlen. Udfaldet af balancekunsten har stor betydning for personen, men også for dem, som ser på.
Keld Moseholms skulpturer har i det hele taget en særlig appel til helt almindelige mennesker og deres tilværelse. Det er en af grundene til, at det er virkelig spændende at se nogle af hans skulpturer i en rustik bygning, som giver skulpturerne et godt modspil.
Elværket
Grønnegade 69, Faaborg
Frem til 30. august
