Der er et citat af den franske symbolist Odilon Redon, som jeg altid har holdt meget af. Citatet er fra en bog fra 1894, og det lyder sådan her: ”En kunstner […] vil altid være en særlig aktør, isoleret, alene, med en iboende sans for at organisere materiale.” For det er det, kunstnere gør: De organiserer materiale. Intet andet. De flytter ting rundt, indtil det bliver rigtigt. At have kunstnerisk talent er at vide, hvornår det er. For så vidt – fordi det bare handler om at flytte ting rundt, som et slags puslespil – er der intet specielt, kunstnerisk dydigt ved partout at ville lave alle brikkerne selv. Verden er jo i forvejen fuld af ting og sager, som man kan bruge, og hvorfor ikke? Karsten Fuges ‘forvandlingsbilleder’ er det, der med et udenlandsk ord hedder ‘detournementer’, ‘omdirigeringer’, det vil sige overmalinger og ‘forvandlinger’ af (reproduktioner af) kunstværker lavet af andre. Han forvandler dem til surrealistiske landskaber befolket med mærkværdige skabninger, fiskevæsener og fuglevæsener og alt muligt andet, og de er sjove, men de er også en smule uhyggelige. Surrealismen er interessant, fordi den ikke bare er æstetik, altså en særlig måde at flytte ting rundt på, men fordi den også implicit er en påstand om, at netop denne måde i særlig grad er i overensstemmelse med sindets undergrund, og at surrealismen derfor har en frigørende eller frisættende kraft. Som Salvador Dali udtrykte det: ”Surrealismen knuser de lænker, der begrænser vort udsyn.” Det er tvivlsomt, tror jeg, og surrealismen har i mange år været ikke blot umoderne, men også anset for at være en smule mistænkelig. Men nu er den tilbage, i hvert fald hos Würth i Kolding. Karsten Fuge-udstillingen ”MASTERS & PIECES” byder på værker, forvandlingsbilleder og skulpturer, fra den gigantiske Sammlung Würth, Europas største privatsamling af moderne kunst med cirka 18.000 titler i kataloget. Karsten Fuge er tysker, født i 1947 i Hanover, og han bor og arbejder i Berlin. I en dansk kontekst, fordi vi har haft både Wilhelm Freddie, Rita Kernn-Larsen, Vilhelm Bjerke-Petersen, Ovartaci og sådan nogle, virker Fuges værker ikke meget fremmedartede, heller ikke selv om de er nogenlunde så langt fra renskuret, dansk minimalisme og funktionalisme, som de kan komme. Det er inspirerende, synes jeg, fordi det på en måde peger både fremad og tilbage og highlighter andre, latente muligheder. Vores kunstneriske landskaber er også andre landskaber.
Kulturforum Würth
Montagevej 6, Kolding
Frem til 28. september
