Af Finn Storgaard
finn@skuespillerensvaerksted.dk
Det er en meget stor udstilling af John Kørners grafiske værker, der er samlet og tematiseret på Kastrupgård.
I den store sal til sidst i udstillingen er der ca. 40 små værker i akvatinte og koldnål med titlen War Problems. Det er nutidigt, tungt og påtrængende væsentligt i sin motivverden – billederne har alle sammen navne efter de soldater, der blev lemlæstet eller kom hjem i kister – en uhyggelig kunstnerisk præcis kommentar til de politiske beslutninger, der førte frem til, at Danmark nu er et krigsførende land. Og så kan visse politikere brokke sig nok så meget over, at kunstnerne blander sig.
Lup på verden
Det er betegnende for John Kørner, at hans motiver ikke er fortid eller fremtid, men nu og her. Handlede kvinder. Krigens ofre. At forstå arkitekturens påvirkning kontra mennesket, der er rundt og uregelmæssigt og absolut ikke består af rette vinkler. Mennesker, der lige som Prometheus er bundet og fastgjort til klippen. Kvinder, der leder i skraldespande. Den gangbesværede i billedet ”Sick” i både sort og i rød udgave. De to litografier ”uden titel” i mellemgangen, gul stærk bundfarve og gul skulpturel ramme med to frihedsgudinde lignende skikkelser, hvor drømmen er på lang afstand. Han sætter lup på verden og øjeblikket.
John Kørners teknik og kunnen er på et meget højt plan. Det betyder kun noget for ham i og med, at det sætter ham i stand til at fortælle os noget – sætte spot på den verden vi lever i – den virkelighed, vi er en del af . Kørners naturlige virtuositet kommunikerer meget direkte med os og er befriende langt væk fra intellektualisme og kuratorlyrik.
Kunst, der vil noget
I Jørgen Leths portrætfilm siger John Kørner ”det er let at lave kunst” – javel ja, hvis man er i stand til at lette på låget og vel at mærke kan modtage. Han siger endvidere, at det er ren praksis, altså rent håndværk – sikkert provokerende for nogle, men det er da en lykke at have et så uproblematisk forhold til sine værker, samtidig med at værkerne er så stærke i udsagnet, at de slår som knytnæver til den i forvejen vaklende samvittighed. Kan du leve med det, du ikke kan forandre, og har du mod til at forandre det, du kan.
Det, der optager mig meget ved John Kørners værker, er det, han undlader – altså det, han ikke maler, er lige så vigtigt som det, han maler, ligesom musikeren, der springer nogle toner over, og du hører dem alligevel tydeligt. Det giver plads til et virvar af forståelser og indre oplevelser.
John Kørner er selv i de tunge temaer let som en linedanser, og det er både rystende og opløftende at bevæge sig gennem denne udstilling.
Det er virkelig kunst, der vil noget.
Kastrupgårdsamlingen
Kastrupvej 399, Kastrup
Frem til 31. januar 2016
