Af Lis Engel
Jesper Just er en kunstner, der i særlig grad har taget kunstvideoen til sig. Jesper Justs styrke er hans formidable billedsans. Hans formår at fastholde en intens spændingskurve, der på en gang er dramatisk og gådefuld og samtidigt erotisk, sanselig og poetisk.
Han har lavet en lang række kunstvideoer, som er efterspurgt og udstillet herhjemme og i udlandet og som på forskellig måde benytter mediets mulighed for at skabe intense billeder og atmosfære, hvor værket kan få karakter af en totalinstallation, som publikum kan indleve sig i og måske endda blive en del af.
Netop denne virkning kommer måske særligt stærkt frem i ”This Namaless Spectacle” (2011) som netop nu vises i Galleri Wallner, idet vi som publikum anbringes midt imellem to modsatstillede kæmpe bredformat videoinstallationer.
”This Namaless Spectacle” (2011)
Værket viser et moderne scenarie, højhuse, en ung mand, en kvinde i rullestol, en landevej i et skovlandskab. Billeder og lyd danner tilsammen et intenst og stemningsmættet gådefuldt krydsfelt, hvor en mand og en kvinde forbindes, selv om de ikke direkte har nogen konkret berøring med hinanden . Men intensiteten stiger. Og mystikken stiger. Filmen skaber en næsten horror agtig atmosfære og samtidigt et sanseligt, erotisk nærvær i hvert enkelt billede. Billederne fra de to modsatstillede skærme spiller sammen, men er samtidigt også konkret adskilte i begivenhedsforløbet. Måske som en spejling af brudflader i vores relationer og muligheder for nærvær i forskellige hverdagsbegivenheder?
Billedfortællinger om moderne virkelighed og poetisk nærvær
Videoen kan blot opleves som en kort, men intens billedfortælling, hvor en ung mand iagttager en midaldrende kvinde og det fornemmes, at der er noget afgørende i spil. En erotisk besættelse. En længsel efter nærvær og sensualitet. Billederne er sanselige, fyldt med en gådefuld flertydighed, som på en gang er skræmmende og skøn. Det tegner konkrete moderne fragmentariske og transparente billedallegorier af moderne menneskers længsel og virkelighed.
Det kan naturligvis opleves og forstås på mange måder, hvoraf en oplagt fortolkning er at se det som en filmpoesi over det moderne menneskes virkelighed og eksistentielle ensomhed og længsel. Det kan ved første øjekast også ses som en klassisk opbygget film med de klassiske kønsroller med kvinden som bytte og manden som jæger, men undervejs i forløbet skifter brudfladerne og de klassiske polariteter mellem mand-kvinde, ung-gammel, natur og kultur, krop og tanke skifter netop gennem kroppen og bevægelsen som skabende medie for sanselighed og betydning. Bevægelsen forstået som aktiv handling og som sanseligt nærvær viser sig at være det sted, hvor brudlinjer er i spil. Det er i den levende krop at mand-kvinde, kultur-natur, ung-gammel lever og dermed skaber en helt ny relation til hvad det vil sige at leve som moderne menneske, som mand og som kvinde. De er begge aktører og de er begge ofre. Kulturen og naturen er i bogstaveligste forstand mønstre der spejler sig og afspilles og genskabes af og i dem begge
Den samlede varighed for filmen er 13 minutter.
Ny Carlsberg Vej 68, København V
Frem til den 20. oktober
