Janus – Museet for Samtidskunst har været i arkiverne og fundet en stor mængde spøjse værker frem. Dog ikke mere spøjse, end at de er værd at tage alvorligt. Man har fokuseret på kunstens outsidere, hvoraf de fleste af de repræsenterede var/er autodidakte. Her er der tale om mænd og kvinder, der ikke har kunnet lade være med at udtrykke sig i billedkunst.
Et uhyggelig aktuelt værk
Stærkest i udstillingen står nok Tøns B. Nielsen, der legede med perspektivet på en måde, der i høj grad var æstetisk, men i visse værker havde endnu mere på spil. Tag f.eks. et lille maleri som ”Frihedens pris – juleaften 1971”. Her falder blikket ind i et rum på hvis sider, der er billeder fra revolutioner og krige. På det skakternede gulv ligger en død mand i en blodpøl. Han har betalt frihedens pris. Selvom værket har 54 år på bagen, er det blevet uhyggeligt aktuelt igen i en hverdag, hvor vi som europæere må overveje, om frihedens pris skal betales endnu engang i de kommende år.
Fisk med kvindelige ansigtstræk
I en helt anden boldgade befinder Otto Frello sig. Han er repræsenteret med to store malerier på udstillingen, bl.a. ”Den lille havfrue”. En fisk med kvindelige ansigtstræk og tanghår dukker op ad vandet i en københavnsk kanal. Maleriet er udført med imponerende præcision og er opbygget i flere planer. Selvom bygningerne er genkendelige, er der tale om et eventyr, for der findes ikke havfruer. For beskueren lægges der yderligere afstand til motivet, fordi det er krummet rundt, som ser man ind i en spåkugle. Virkelighed og fantasi smelter sammen, men ikke mere end at beskueren ved, hvad der er hvad. Frellos havfruemaleri er både skørt, skævt og virk’li’ sjovt.
Olie på glas
Blandt de øvrige kunstnere på udstillingen kan nævnes Jens Arne Hansen, Erik Hansen, Ann Lundén Jacoby, Poul Lillesøe og Anton Laier.
En sidste maler, der skal trækkes frem i denne sammenhæng, er Hans Sandmand, der ofte malede på glas, hvilket giver et helt særligt udtryk af dybde. De udstillede værker er abstrakte og udfylder hele fladen i dekorative farvesymfonier, hvor forskellige figurer og former fletter sig ind i hinanden og ganske få steder giver blikket adgang til den bagvedliggende glasplade og farven bag denne.
Der kunne skrives meget mere om de ca. 300 værker i udstillingen, men dels har jeg brugt de tilladte anslag, dels skal ”De skøre, de skæve og de virk’li’ sjove” opleves ved selvsyn.
Janus – Museet for Samtidskunst
Lærkevej 25, Tistrup
Frem til 19. oktober
