Jacob Rantzau - Verdens lykkeligste land, 2019-20.

Rantzau blander krasse farver med krasbørstig ironi på Kastrupgård

Af Orla Schantz - 19. Dec 2020

Hans formidable teknik overvælder med sin kraft. Værkerne er monumentale. Motiverne rækker ud efter menneskefiguren i al sin gru og skæbne. I et af udstillingens største malerier, kaldet ”Reality refugees” (2020) sidder godt et dusin forbavsende velnærede figurer i deres bedste alder tæt i en synkende skude, der synes fastlåst i sumpen. Alle har de redningsveste på. Der er glæde, fortvivlelse, håb og fortabthed hos dem. Men de gået på grund.

Jacob Rantzau – Det danske efterår, 2012.

Fremdriften er væk. Deres eksistens er stilstand som var de strandet i livets dynd. De er måske på flugt. Men fra hvad? Virkeligheden? som titlen antyder, eller nærmere fra deres fortabte selv. De er en sum af ensomheder.

Jacob Rantzau – Reality refugees, 2020.

Jacob Rantzau er en slags visuel antropolog: han portrætterer mennesket som et fund i naturen. Hans personer ligner skamferede legemer og skårede ansigter. Som han selv har sagt i et interview, er de for ham betagende bjerglandskaber. Og dog træder liv og lidenskab igennem de tykke lag maling og krasse farver.

Han krasbørstige ironi er lige så tyk. I en samling af 28 portrætter med titlen ”Verdens lykkeligste land” maler hans hverdagsdanskere i sin grove stil, så de smilende hoveder ligner rå studier i fantasi og realisme. Det er et stærkt statement – som en hær af, hvad den tyske filosof Friedrich Nietzsche i sit epos ”Således talte Zarathu-stra” (1885) kaldte ”de sidste mennesker”.

”Det sidste menneske gør alting småt. Dets æt er uudrydelig som jordlopper: det sidste menneske lever længst. ”Vi har opfundet lykken” – siger de sidste mennesker og misser med øjnene.”

Jacob Rantzau – It’s In Your Nature, 2018-19.

Der er ofte en grum un-dergangsstemning i værkerne. Og ikke sjældent maler han hoveder med og uden tilhørende kroppe. Det har sin egen (igen ironisk) morbide pointe som i to store billeder af sig selv og sin samlever Nina Ullvit, der hver for sig står i vand til livet halvt vendt bort fra os. I hænderne bærer de to skalperede hoveder af sig selv. Titlen lyder ”Kill your darlings”. Udtrykket stammer fra den store amerikanske forfatter William Faulkners råd til unge forfatterspirer om, at de skulle slette alle de vendinger i deres tekster, de selv var mest forelskede i. Men andre ord: zoom ind, skær fra, slet blær, forny dig!

Det er en overvældende udstilling, der først blev vist på Vendsyssel Kunstmuseum. Nye værker er føjet til på Kastrupgårdsamlingen. Hvor er der meget saft og kraft i billeder og tanker! Anbefales på det kraftigste.

Kastrupgårdsamlingen
Kastrupvej 399, Kastrup
Frem til 21. februar 2021

Jacob Rantzau – Kill Your Darlings, 2017-18.
Artikel fra: Nr. 11 / 2020 – December / Januar