Der er så dejligt ude på landet – eller er der? Kontrasterne står i kø i den landskabelige idyl på Søren Martinsens soloudstilling Still hos Galerie MøllerWitt i København. Indenfor på de bonede parketgulve i københavnske Bredgade lyser hypnotiske blomster op i grøftekanten.
Smukt ser det ud ved første øjekast, maleriet LAND/SKAB i det anseelige format på 195×300 cm, der viser en gold, nyhøstet stubmark med letskyet blå himmel over den korngyldne forgrund – yndigt, som vi husker det hos J.Th. Lundbye og L.A. Ring. På gulvet foran maleriet er stumper og stykker af udpint lerjord placeret i samme arealstørrelse som maleriet – og det får rent fysisk beskueren til at standse op. Hvad er der gang i? Landskabsidyllen slår bogstaveligt talt revner.
Stilheden sænker sig
Engang var det hvide grundmurede hus med det røde tegltag måske en pryd og en perle i landskabet? Nu ligger Haunted House øde hen med krakeleret gavl. Et stort skilt foran det varsler forandring, uden at vi rigtigt kan se, hvad der vil komme.
Et andet motiv, Solskin i en forladt stue, rammer lige i hjertet på den, der har set tiden gå, og forældregenerationen gå ’al kødets gang’. Vemodigheden og melankolien i det tomme rum med nøgne træers skyggedans i et solnedgangsgult felt på væggen sætter for alvor tonearten i mol. Aluminiumsstigen varsler også her en forandring.
Fortid, nutid, fremtid
Søren Martinsen har installeret nogle minkbure – nydeligt nylakerede i guld og grønt – som en kommentar til den genoptagne minkavl. Selvom samfundet fik dyre lektier af den mildt sagt problematiske minkavl i forbindelse med corona-pandemien, så ser det ikke ud til, at vi er sluppet af med det modbydelige pensum.
Chancen for at få stoppet det dyreplagende, grådighedens erhverv blev forpasset i politisk og bureaukratisk tovtrækkeri – og nu er der vel ingen, der tør gøre det eneste rigtige?
Burene står klar til blød pels og endnu mere død.
When will we ever learn?
Et fint vinterbillede bærer den sigende titel Den ene dag med sne, som endnu et rap til bevidstheden om den måde, naturen arter sig på, når mennesket negligerer sit ansvar. Vintrene forsvinder, og somrene bliver varme – for en tid.
Motivet Den nye vej gennem skoven lyser af sommer og solskin. Træerne bøjer sig eventyrligt ind over den solplettede, smalle vejbane og minder én om udflugter i vores meget smukke land.
– Endnu er der ikke gjort plads til transport af tonstunge bygningselementer eller de gigantiske landbrugsmaskiner, der har pløjet menneskespor hen over tidligere værker i Søren Martinsens produktion.
Måske er det ment som en pause – en udvej, det billede? Kunstneren inviterer til eftertænksomhed på udstillingen Still. Den anbefales. Kontrasterne kradser.
Søren Martinsen, født 1966, er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi 1989-1995 og Goldsmiths College, University of London 1993-94, har udstillet solo på SMK, Sorø Kunstmuseum, og Trapholt, og solgt til SMK, Kastrupgårdsamlingen, ARoS, Trapholt og Malmø Kunstmuseum. Offentlige udsmykninger i Næstved, Slagelse, Aarhus m.m. Præmieret med bl.a. Eckersberg Medaljen 2014. Fyldigt CV kan ses på gmw.dk
Galerie MøllerWitt
Bredgade 67 – København
Frem til 23. september
