Af Erik Meistrup
e.meistrup@gmail.com
Lise Blomberg tilhører en bredere kreds at kunstnere, der via maleriet visualiserer forskellige typer af eksistentielle spørgsmål gennem et fabulerende billedsprog, der trækker bredt på nogle meget lange mytologiske figursprog, der har snoet sig op igennem civilisationer og kulturer de sidste tre til fire tusinde år. Naturligvis er dette sprogs oprindelse helt anderledes baseret, og naturligvis bruger nutidens kunstnere som Lise Blomberg, Julie Nord, Kathri-ne Ærtebjerg, Mia Mørkeberg og flere andre disse elementer af tabte mytologiske sprogrester ind i en moderne nutid i det 21. århundrede.
Lise Blombergs malerier består af stiliserede natur- og / eller landskabsbilleder. Motiver, der nærmest har et forstørret – digitaliseret mønsteropbygning som baggrund for hovedmotivet. Gevinsten er både, at man ikke skal stræbe efter en naturalistisk beskrivelse, og at man tilfører billedet et moderne nutidigt præg.
Naturlandskaberne er fyldt med en nordisk orienteret flora, hvor man kan nikke genkendende til planter som hybenrose, tjørn, kaprifolie, tyttebær og bittersød natskygge. Det er planter, hvor der tit forekommer planter med røde bær. Røde bær, som i kraft af farven bærer en dobbeltheden i sig. På den ene side er det en signalfarve, der kan varsle fare – hold dig væk – altså, at bærrene kan være giftige. På den anden side findes der flere typer af røde bær, som både dyr og fugle, og vi mennesker spiser (bl.a. ribs og jordbær), fordi de smager godt og er sunde.
De røde bær kan også ses som en metafor på den dobbelttydighed, der ligger i at lade naturen være en ramme og et afsæt for en eksistentiel diskurs. Eller man kan bruge filosoffen Dorthe Jørgensen, når hun påpeger, at vi altid har brug for det kunstneriske værk, fordi det objektiverer noget, vi kan blive fælles om og i dets skønhed finder vi en merbetydning, der vækker følelser, fornemmelser og anelser og derved taler til os og giver anledning til en æstetisk erfaring.
I Lise Blomberg Andersens landskaber bor der dyr/fugle og mennesker, og i nogle tilfælde sammensmelter det dyriske og det menneskelige og bliver til blandingsvæsener. Denne type blandingsvæsener har en lang mytologisk baggrund, der rækker tilbage til ægypterne, hvor guderne, når de overskred den menneskelige verden, havde dyre eller fuglehoveder.
Hos antikkens grækere kender vi fortællinger om kentaurerne, der havde hestekrop og var frygtede krigere. Og i gennem vores kulturhistorie løber fortællingerne om overgange mellem det dyriske og det menneskelige bl.a. i Grimms Eventyr eller i Harry Potter.
Sammensmeltningen hos Lise Blomberg sker ofte i form af fugle med menneskeansigter. Nogle gange ligner ansigterne måske politikere. Politikker-fuglene har en eller anden relation til hinanden og har gang i en samtale ellers diskussion. Er det, om de er fælles om rede og dermed fælles om at skaffe føde til deres små krævende unger? Altså om den moderne stats politikkere dybest set vil det samme.
Eller kan billedet af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen overfor ud-fordrende Helle Thorning (med det berømte citat om, at hun kunne slå Anders Fogh) og en rede med æg. Kæmper de om retten til udruge fremtiden? Og vil den blive væ-sentligt anderledes, om den ene eller den anden ruger? Det kan udlægges som en visuel kommentar ind i tidens debat om samfundet og ansvaret for den enkelte og dennes ansvar for sig selv. Men det kan også ses om en underen over, hvad det er for politikkere, der erobrer scenen og i dette tilfælde også om forholdet mellem mænd og kvinder.
Der er små næsten nuttede huse i billederne, der ligner de små røde huse, der har været så karakteristiske for udkantsområderne, måske er det sommerhuse med helårsbeboelse, ligger og putter sig naturen. Der er noget skrøbeligt næsten troskyldigt over dem.
Vi står som beskuere udenfor og nærmest belurer disse hus fra en slags voyeuristisk position – venter vi på noget? Eller prøver vi at finde ud, hvorfor vi har netop den-ne måde at bo på i Danmark og Norden – med afstand til de andre i en form for selvvalgt isolering? Ligger der en optakt til en slags suspens situation, hvor noget farligt lurer uden for billedets perspektiv?
Med sine lidt sarte, men præcise afsæt i farveopbygningen, skaber Blomberg en form for malet collage, der både trækker på den klassiske naturalistiske og realistiske værkmetode, men samtidig nedbryder den for at skabe sin egen nye form for realisme. Der er de to malerier med rene fuglemotiver. I det ene tilfælde en solsort ved reden med unger med en svag rosa baggrund som en solnedgang eller opgang. I den anden to farvestålende stillitser på en rosa baggrund, hvoraf den ene ligger død på jorden og den anden står ved siden af (motivet har været brugt tidligere, men da var fugle foran et rødt hus). Meget enkle motiver, der handler om re-produktion, død, tab og omsorg.
Valget af motiver hos Lise Blomberg virker meget insisterende, fordi der er gentagelse på gentagelse af med mindre variationer af beslægtede motiver. Derved trænger det samlede billede sig stærkere på og bliver insisterende i sit vedholdende forsøg på at indkredse nogle grundlæggende æstetiske visualiseringer med tilsvarende etiske overvejelser og spørgsmål – men det sker fra forskellige vinkler. Engang kaldte hun sådan en serie ”Terapi” og lod det uudtalte hænge i luften mellem de politiske ansigter i deres fugleham, og med tvivlen til stede om, hvem der udrugede de næste kuld og derved kom til at præge den kommende politiske scene.
Lise Blomberg har be-nævnt sig selv en romantikker (i traditionens forstand?), der søger spænding og oplevelse ved at bevæge sig ind i grænselandet mellem fortælling og realitet, som man ikke kan være sikker på, hvad der er hvad. Og dermed får vi som beskuere af hendes billeder leveret små gådefulde og i min optik etiske fortællinger.
Lise Blomberg Andersen (1971) har siden hun blev færdig på Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2002 været optaget af det at male sideløbende med, hun har haft en slags projekt med at udforske menneskers grundvilkår og almenmenneskelige følelser omkring nærvær og tomhed/tab og ensomhed/samvær. Omdrejningspunktet er tilknytningen til verden og til hinanden.
Lise Blomberg Andersen for tiden desuden udstillingsaktuel i udstillingen “Flora Danica” på Statens Naturhistoriske Museum.
Søndergade 44, Aars
Frem til 10. august
