Af Bent Mortensen
Ribe Kunstmuseums særudstilling viser ca. 70 værker af den oversete guldaldermaler Thorald Brendstrup (1812-1883) og et dusin tallerkner fra Frederik VI’s dessertstel, udsmykket med Brendstrups vuer over seværdige steder i Danmark. Omkring en tredjedel af malerierne har udenlandske motiver (Italien, Portugal og Schweiz); omkring to tredjedele af samtlige billeder er i privateje. Særudstillingen er baseret på en forskningsmæssig pionerindsats, der har til hensigt at trække Brendstrup ud af de kendte guldaldermaleres skygge. Dette projekt – og værkernes normale utilgængelighed i private stuer (hvem bliver sådan lige inviteret indenfor hos Prinsen af Strongoli? Eller til nytårstaffel hos Dronningen?) – understreger, at der er tale om en udstillingsbegivenhed af stor betydning. Det flotte katalog fortæller grundigt hvorfor.
Har udstillingen også almen interesse? Ja, i høj grad! Vi er jo også turister med et fotoapparat på maven, ligesom Brendstrup var det med en skitseblok i hånden – vi knipser de samme motiver. Det billede ville jeg gerne have taget! Hvem vil ikke gerne stå højt oppe over Sorrento-bugten, mærke et sug i maven og en farlig lyst til at kaste sig ud i det tindrende blå? Hvem drømmer ikke om at ligge under et træ i Dyrehaven og høre hjortene græsse? Hvem kan modstå tankens flugt ind i aftenrøden? Brendstrup var populær hos det købedygtige borgerskab – for at få et indtryk af motivernes gennemslagskraft hos dannede mennesker kan man bare tænke på den scene i Herman Bangs Ved Vejen, hvor Katinka og Huus er på marked og ser på panoramabilleder fra Italien (der er ganske vist også personlige følelser på spil); eller man kan tænke på universalromantikkens sværmeri for aftenstemningen og senere Ingemanns folkelige naturstemninger. Her er en del af forklaringen på, at så mange af hans værker er i privat eje.
Hvorfor kom Brendstrup så til at stå i guldalderens skygge? Man kan forestille sig, at de toneangivende kredse i datidens kunstverden savnede elementer fra det nationalromantiske idekompleks: folket – historien – religionen. Hos Brendstrup er folket reduceret til staffage i landskabet; historien er en stump ruin på Hald; kirken er flyttet ud i horisonten. Den slags købte kongen ikke til sin malerisamling.
Vi andre kan sagtens nyde de eksotiske panoramaer, de dejlige steder i Danmark, guldalderlyset, detaljerigdommen og dybdeskarpheden uden at skulle tænke på Gud, Konge og Fædreland. Dyrehaven og Sorrento-bugten – der ophængningsmæssigt holder sammen på udstillingen – er alt nok.
Sct Nicolaj Gade 10, Ribe
Frem til d. 3. juni
