Alle familier prøver altid at vise sig selv til omverdenen, som perfekte og lykkelige, også selvom de egentlig er det modsatte. I denne udstilling af John Kørner viser han familien som et sted, hvor alkoholen og stofferne blander sig i den lille families lykkelige univers
Af Annette Gregersen
anettegr@live.dk
Det er altid en smule skræmmende at gå op af Dybbølsbros trapper for at kunne nå op på gadeplan. Op til bilernes stress og jag, cyklisterne, der farer ind imellem hinanden og folk på gåben, der har mere travlt med deres egne fødder eller deres dyrebare smartphone end at bruge tiden på at orientere sig. Anderledes står det til inde i Den Hvide Kødby, hvor folk i stedet har for travlt med at orientere sig, da de hellere vil skynde sig ud fra Inco og over i deres biler eller har travlt med at aflevere forskellige ting til Kød-byens mange restauranter og lignende.
Der midt i virvaret ligger, på første sal, Galleri Bo Bjerggaard. Det er torsdag, klokken er kun lige slået et, galleriet er kun lige åbnet, men alligevel er der gæster og relativt mange mennesker til stede. Dog er det langtfra det virvar som udenfor i Københavns gader og stræder. Galleriet summer af liv. Således kan man også beskrive John Kørners malerier – rolige malerier, som alligevel summer af liv.
Som så mange andre gallerier er Galleri Bo Bjerggaard fyldt med mange rum, der dermed er med til at give flere hvide vægge at boltre sig på og muligheden for at dele hvert enkelt rum op i forskellige temaer.
I det første rum, man møder med malerier, hænger der de største af malerierne på udstillingen. Hvert maleri har fået tildelt hvert deres spotlight og grundet malingens skarpe og relativt gennemsigtige farver, så får maleriet et udtryk, der gør at det ligner, at lyset ikke kommer forfra, men bagfra maleriet og gør det glasagtigt. Udseendet i malerierne er meget realistiske, dog med mangler, ikke mindst, da ingen af personerne i malerierne har et ansigt og mange af deres lemmer er udtværet. Derudover rummer malerierne meget natur.
Det skønneste i malerierne er dets farver og ikke mindst, at tingenes størrelsesforhold er skæve.
Det andet rum var fyldt med glasbobler, der i første tilfælde får en til at tænke på spøgelserne fra Mumitroldene, hattifnatterne. Dog er disse glasbobler ikke kun helt hvide, men i stedet i klare farver. I det tredje rum kommer malerierne igen, dog hvor disse mere forestiller menneskeskabte ting, dog stadig i samme klare farver som første rum. I det sidste rum får man malerier at se, som mere minder om tryk end egentlige malerier, og her med skæve rammer, som giver malerierne lidt ekstra.
Familien er helt klart værd at se, og det er lidt af en familiefest.
Flæsketorvet 85 A, København V
Frem til 14. december
