25. Jun 2015

Af Tom Jørgensen
tom@kunstavisen.dk

Som man ved selvsyn kan konstatere på Rudolph Tegner Museet, kan man tale om ”før og efter Elna”-skulpturer. Før Tegner møder Elna Jørgen-sen, som han bliver gift med i 1911, kredser hans skulpturer om geniale, men plagede mænd (som regel Tegner selv), hvis færd mod Lyset og Ånden holdes nede af overerotiske femmes fatales, hvis mangel på intelligens kompenseres af en rasende kropslighed. Efter giftermålet er der ikke tale om, at kvinden bliver en ligeværdig partner, men der kommer en sensuel ligevægt ind i de stadigt dramatiske skulpturer. Kvinden er ikke længere vampyr og lokkende havfrue, men hustru, partner og ven.

Kunst anno 2015
Hvad Tegner ikke ændrede på, hverken før eller efter Elna, er sensualiteten i sit formsprog. Ja, sensualitet rækker ikke, for samtiden fandt mange af skulpturerne direkte erotiske, f.eks. ”Frø-en”, hvor man ser en yndig ung pige imiterende en frø i et hop med noget, man kun kan kalde meget spredte ben.
Det er denne tidsbestemte kvindeangst OG eksplicitte sensualitet i Tegners skulpturer, som Suste Bonnén er faldet for. Hendes fotografier gengiver mange af positurerne i Tegners mest kendte skulpturer fra ”Jordbundet” og ”Mod lyset” over ”Danser-indebrønden” til ”Solpigerne” og ”Frøen”. Der er bare aldrig tale om slaviske kopier. En anderledes kropsholdning, et andet blik, computermanipulerede collageeffekter og udskiftning og udeladelse af de agerende viser, at dette er kunst anno 2015.

Erotikken som noget naturligt
Det mest slående er den totalt i sig selv hvilende selvtillid, som de unge kvindelige modeller udstråler. De er mo-derne kvinder, nøgne som ved deres fødsel, afslappede og med et smil om læben, og hvis de er sammen med en mand, er det deres valg. Det dæmonisk erotiske ved Teg-ners skulpturer af afløst af det legende og sanseligt sensuelle hos Suste Bonnén. At det er meget sensuelt, viser også, at hun gør op med den puritanisme, som vores tid på mange måder er kendetegnet af. Et enkelt nøgent kvindebryst for ikke at sige en nøgen marmorpenis af Mi-chelangelo er således i stor fare for at blive censureret væk på Facebook i den politiske korrektheds navn.
Her på Tegner Museet hyldes den nøgne krop, sensualiteten og erotikken som noget naturligt, dejligt, ligeværdigt og livgivende. Badet i Suste Bonnéns bløde og kærtegnende lys. En meget fin udstilling.

 

Artikel fra: Nr. 06 / 2015 – Juni / Aug.